DA / EN

Partnerskaber og netværk

EIFO indgår løbende partnerskaber, der bidrager til vækst af dansk erhvervsliv og udvikling af nye innovative teknologier.

image Foto: Angella Invest

Partnerskaber i EIFO

Der er behov for at bringe mange forskellige erfaringer, ekspertiser og aktører i spil, når vi skal klæde virksomhederne på til at møde verdens helt store udfordringer. Det har vi gode erfaringer med kan ske gennem de rigtige partnerskaber.

Hvilke typer partnerskaber indgår EIFO?

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) indgår mange forskellige typer af partnerskaber afhængigt af det formål, det skal bidrage til. Et partnerskab kan fx både handle om at modne meget tidlige virksomheder gennem et acceleratorforløb eller være mere sektorspecifikt, som for eksempel at være partner på et investormøde inden for agrifood-området.  


Derfor varierer vores rolle som partner ud fra typen af partnerskab, men vi har selvfølgelig altid en rådgivende funktion og vil bringe de erfaringer og den viden i spil, som vi har opbygget gennem en lang årrække. 

Foto: Fra event
Som partner kan vi bl.a. bidrage med ekspertviden om alt fra grønne vurderingskriterier til finansiering, vækstrejse, eksport og risikoforståelse
— Anne Almind Vind, Chef for Partnerskaber i EIFO


I nogle tilfælde har vi også mulighed for at yde et begrænset økonomisk bidrag, som kan igangsætte forskellige initiativer, der gavner det danske økosystem og flugter med EIFOs strategiske prioriteter. 

Foto: Partnerskab med Canute (London, 2022)

Hvad lægger vi vægt på i vores partnerskaber?

Når vi vurderer mulighederne i et partnerskab, er der fire relevante parametre:

  1. Vil partnerskabet bringe os i kontakt med virksomheder, som har behov for kapital til at vækste eller eksportere til udlandet?
  2. Vil partnerskabet bringe os i kontakt med pengeinstitutter, investorer, fonde eller andre aktører, som vi kan samarbejde med for at løfte det danske økosystem for vækst- og eksportvirksomheder?
  3. Kan vi med partnerskabet løfte et umodent område med stort potentiale i markedet? Kan det for eksempel være med til at skabe bedre forudsætninger for vækst- og eksportvirksomheder i en specifik region eller industri?
  4. Kan partnerskabet bidrage til kompetenceudvikling, så vi bliver bedre i vores arbejde med at hjælpe danske vækst- og eksportvirksomheder?
Ansøg om et partnerskab 

Mener du, at EIFO kunne være en relevant partner for dit projekt eller initiativ, så send ansøgning via mailen partnerskaber@eifo.dk med følgende informationer: 

  • Hvad er formålet med dit projekt, og hvilke leverancer indeholder det?  
  • Hvor, og hvornår afholdes projektet? 
  • Hvilken målgruppe rammer I med projektet?  
  • Hvad vil I gerne opnå med projektet? 
  • Hvad mener du, at EIFO kan bidrage med, hvilken rolle kan vi spille, og hvilket udbytte kan vi forvente af et partnerskab? 
  • Hvordan vil partnerskabet ramme et eller flere af de fire parametre beskrevet ovenfor? 

Vi behandler henvendelser løbende og vil vende tilbage så hurtigt som muligt.