Innovative teknologier

Nogle idéer har potentiale til at forandre alt. Men det kræver, at de kommer ud af laboratoriet og videre ud i verden. Derfor arbejder vi i EIFO på at bygge bro mellem forskning og forretning. Mellem viden og kommerciel virkelighed.

  • Vi vil øge investeringer i deep tech

    Herunder også kvante og AI.

  • Nye teknologier skal have kapital

    Vi arbejder målrettet for at tiltrække kapital til tidlig fase-teknologier.

  • Danmark skal være en førende life science hub

    Vi er allerede godt på vej, men kan blive endnu bedre.

  • Vi øge investeringerne i biosolutions

    Danske biosolutions-virksomheder skal ahve den kapital og de partnerskaber, de har brug for til at vokse – ikke kun i Danmark, men internationalt.

Forskning til virksomheder og teknologi til løsninger

EIFO er med til at få flere banebrydende idéer til at vokse. Og til at blive til virksomheder med globale ambitioner. Det gør vi ved at investere i teknologier, der kræver både tålmodighed og risikovillighed.

Danmark rykker allerede på de innovative teknologier. AI, kvanteteknologi og life science er områder, hvor vi står stærkt, men også har potentiale til at blive førende. Det samme gælder biosolutions, hvor vi intensiverer investeringerne og samtidig arbejder for at opbygge infrastruktur til biomanufacturing, så Danmark udbygge sin førerposition.

Det er dog relativt få virksomheder, der alene kan løfte de investeringer, der skal til for at bygge fx supercomputere og AI-gigafactories. Derfor er EIFO medejere af Europas kraftigste kvantecomputer, Magne, og Danmarks første supercomputer, Gefion. Det giver dansk erhvervsliv adgang til infrastruktur, som ellers kun få har.

Samtidig er vi med til at opbygge nye innovationsmiljøer som Innovation District Copenhagen, og vi arbejder målrettet på at gøre Danmark til Europas Life Science-hub.

Målet er klart: Forskning skal omsættes til virksomheder – og teknologi til fremtidens løsninger.

Eksempler på EIFOs arbejde med innovative teknologier