For dig som er

Startup og ved at kommercialisere

Har du et færdigt produkt og de første kunder, men mangler stadig kapitalen for at realisere vækstpotentialet? Så kan EIFO være din risikovillige medspiller. Vi er sat i verden for at støtte iværksætteri – og hjælper dig på rejsen fra lovende produkt til levedygtig forretning.

  • Adgang til finansiering uden krav om lang historik eller personlig kaution

    Vi finansierer på baggrund af den fase, du står i – ikke på den historik, du endnu ikke har.

  • Tiltræk investorer uden at afgive for meget ejerskab

    Med Matchlånet følger vi din investors bidrag 1:1 som et lån – ikke ejerandele.

  • Likviditet til kommercialisering

    Kapital til at videreudvikle produktet, ansætte de første nøglepersoner og lande de første ordrer.

  • Egenkapital til innovative virksomheder med globalt potentiale

    Vi investerer direkte i din virksomhed og bliver ombord.

Fra lovende produkt til levedygtig forretning

At gå fra et lovende produkt til en virksomhed, der står på egne ben, er en af de vanskeligste rejser i erhvervslivet. Du skal vise en historik, du først er ved at skabe. Du skal tiltrække investorer til en virksomhed, som du ikke har haft kapitalen til at bygge op endnu. Og hver dag uden finansiering er en dag, hvor markedet rykker uden dig.

Det er præcis her, EIFO kommer ind i billedet. Vi arbejder tæt sammen med business angels, private investorer og banker om at få kapitalen ud at virke. Når vi træder ind med et lån, en kaution eller en investering, deler vi risikoen og gør det muligt for banken eller investoren at gå længere, end de kunne alene. 

Kontakt os

Finansieringsløsninger til den tidlige fase

Hver virksomhed er forskellig, og det samme er behovet for kapital. Nogle har brug for et lån for at komme i markedet. Andre er klar til det store vækstspring og har brug for en tålmodig medejer, der tør tænke langsigtet. Her finder du de fire måder, EIFO typisk understøtter virksomheder i den tidlige fase på. Fælles for alle løsninger er, at EIFO altid finansierer sammen med en partner.

Matchlån – fordobl din investering uden at afgive ejerandele

Matchlånet er EIFOs tidligste finansieringsløsning og er målrettet innovative startups med en skalerbar forretningsmodel. Har virksomheden allerede sikret en investering fra fx en business angel, et familiekontor eller en venturefond, kan EIFO matche investeringen op til 1:1 – som et lån, ikke som en ejerandel. Det betyder, at der kommer dobbelt så meget kapital i spil, uden at founderne skal afgive yderligere ejerandele eller stille personlig kaution.

Løsningen forudsætter, at virksomheden er kommet forbi den rene idéfase og har omsætning – eller har udsigt til omsætning inden for en kortere horisont.  

Læs mere om Matchlånet på siden her


Målgruppe: Startups, der er ved at få en privat investor med ombord, og som ønsker at maksimere kapitalen uden yderligere udvanding af ejerskabet.

Kaution – broen til bankfinansiering

Mange unge virksomheder havner i et finansieringsgab: forretningen er for ny eller for risikofyldt til, at banken vil låne ud alene, selvom kapitalbehovet er akut. Her kan EIFO stille en kaution over for banken. Ved at dele risikoen med banken bliver det muligt for banken at sige ja til finansiering, den ellers ikke kunne bevilge – og samtidig opbygges en bankrelation, som virksomheden kan trække på, efterhånden som den vokser sig større og mere stabil.

Målgruppe: Virksomheder, der ønsker almindelig bankfinansiering, men som endnu ikke kan opnå den alene på grund af kort historik eller høj risikoprofil.

Egenkapital – kapital til det store vækstspring

Til virksomheder med en innovativ og meget skalerbar forretningsidé og globalt potentiale kan et lån være utilstrækkeligt. Her kan EIFO investere direkte i virksomheden som egenkapital og blive en aktiv, langsigtet medejer – med kapital, kompetencer og netværk, gennem hele rejsen. Det giver mulighed for at satse stort, accelerere væksten og forfølge internationale ambitioner for alvor.


Målgruppe: Højvækst-startups med skalerbar forretningsmodel og internationalt sigte, som har brug for en tålmodig, aktiv medinvestor snarere end lånekapital.

Verdensstjerner som medejere i sportstech-startup – EIFO matcher investeringen

Bricks Performance har bygget verdens første Athlete OS – og fik selskab af tre verdensstjerner som medejere. EIFO doblede kapitalen op med et Matchlån, så founderne kunne beholde ejerskabet og sætte fart på den internationale vækst.

Læs hele casen
Bricks Performance ejere

Relevante nyheder og cases

Nysgerrig på at høre mere?

Vores rådgivere sidder klar til at give et overblik over, hvilke løsninger EIFO kan tilbyde virksomheder i det tidlige stadie og hjælper også gerne dig på vej.

Kontakt vores Kundecenter