Serieiværksættere står bag - og aktive investorer kommer ind
Bag Propane står serieiværksætterne Dennis Green-Lieber, CEO, og John Acosta, CTO, som i en preseed-runde har hentet 8,6 mio. kr. hos EIFO, tyske Heartfelt og en række business angels, såsom Anton Osika fra Loveable, Morten Wulff fra GameAnalytics og flere andre, der ikke bare tilfører kapital, men også strategisk sparring, hvilket sikrer et robust fundament for vækst, netværk og adgang til markedet i et konkurrencepræget tech-miljø.
Dermed klæder Propane sig på til at udfordre et marked, der er under kraftig forandring.
”AI driver allerede en stor omvæltning af de traditionelle, silo-baserede værktøjer og den statiske tilgang til data; det er bare ikke nok. Vi går et spadestik dybere og udvikler en helt ny AI-native platform, der både gennemfører interviews og samkører alle former for indsigter i realtid. Vi revolutionerer håndteringen af kundedata og giver virksomhederne mulighed for at opnå dybere markedsforståelse hurtigere end konkurrenterne,” siger Dennis Green-Lieber, CEO.
Investorer ser potentialet for at skabe forandring
”Med udgangspunkt i AI-drevne, stemmebaserede interviews bygger Propane fremtidens infrastruktur til indsamling af kundeindsigter. Teamet, ledet af erfarne serieiværksættere med dyb domæneviden, har imponeret med den hastighed og deres engagement i udviklingen af virksomheden. Vi tror på den langsigtede vision, der falder sammen med markedets skift mod dynamiske, kontinuerlige indsigtssystemer. Vi er sikre på deres evne til at levere og er begejstrede for at støtte dem på denne rejse,” siger Joerg Rheinboldt, General Partner hos Heartfelt.