Egypten har i år landet aftaler, der giver landet adgang til hårdt tiltrængte dollars.
Af Lynge Gørtz Smestad, principal analyst, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at nogen havde foræret de egyptiske myndigheder Donald Trumps bestseller fra 1987 ’The Art of the Deal’. Egypten har nemlig landet denne ene aftale efter den anden, der skal hjælpe landet ud af en dyb økonomiske krise. Derfor er frygten for en statsbankerot afblæst for nu.
Strategisk vigtighed
Villigheden til at hjælpe Egypten skal ses i lyset af landets strategiske vigtighed. Det gælder ikke mindst i forhold til kontrollen med Suezkanalen, hvor ca. 12 pct. af verdenshandlen normalt passerer gennem.
For Houthiernes angreb på fragtskibe i Adenbugten, som er den sydlige indgangsport til Suezkanalen, har vist, hvor sårbar verdenshandlen er over for ustabilitet i de lande, der ligger på de maritime handelsruter. Det understreger vigtigheden af at fastholde stabilitet i Egypten. Samtidig er Egypten i kraft af sin geografi – herunder placeringen klos op ad de to konfliktområder Gaza og Sudan samt placeringen midt på migrantruten fra Subsaharisk Afrika til Europa – en vigtig international samarbejdspartner.
Tiden har vist, hvor sårbar verdenshandlen er over for ustabilitet i de lande, der ligger på de maritime handelsruter
Bailout diplomacy
Egypten indgik allerede i december 2022 en aftale med Den Internationale Valutafond, IMF, om et lån på 3 milliarder dollars. Udbetalingerne afhang af en række krav, herunder krav om hel eller delvis privatisering af de mange statsejede virksomheder samt overgang til en markedsbestemt valutakurs. Det viste sig dog hurtigt, at Egypten havde svært ved at gennemføre de påkrævede reformer, og udbetalingerne under lånet blev udskudt.
I august fremlagde de egyptiske myndigheder endelig en privatiseringsplan, og siden er en række aktiver blevet solgt. De primære opkøbere er angiveligt de rige arabiske olielande, som siden 1960’erne har praktiseret såkaldt ’bailout diplomacy’ til at forfølge egne udenrigspolitiske målsætninger i regionen. Denne strategi er dog ikke begrænset til opkøb af statsejede aktiver. I februar forpligtede De Forenede Arabiske Emirater sig således til at investere 35 milliarder dollars i udviklingen af et nyt resort på den egyptiske middelhavskyst.
Megaprojekter
Egypten har gennem en årrække opbygget en tårnhøj gæld, som er steget til næsten 100 pct. af BNP. Historisk har det meste af gælden været i lokal valuta, men en stigende del af gælden er i dollars. Samtidig er gælden med korte løbetider, så der forfalder der store afdrag til betaling de kommende år. Investorerne har frygtet, at Egypten ikke ville være i stand til at honorere disse forpligtelser.
Den store stigning i gælden skal ses i sammenhæng med, at Egypten de senere år har bygget det ene megaprojekt efter det andet – bl.a. en helt ny administrativ hovedstad øst for Cairo – foranlediget af en stigende befolkning. Indbyggertallet er således firedoblet siden 1960, og i dag bor der over 100 millioner mennesker i landet, der dermed både er Nordafrikas mest befolkningsrige land og den største økonomi.
Disse valutaindsprøjtninger har øget investorernes tillid til landet
Strukturelle udfordringer
Samtidig har Egyptens økonomi været tynget af strukturelle udfordringer, herunder mange ineffektive statslige virksomheder samt af en centralbank, som har brugt en stor del af sine valutareserver på at holde det egyptiske pund kunstigt højt. I tillæg til hjælpen fra de arabiske nabolande har Egypten fået hjælp fra EU og IMF. I marts devaluerede de egyptiske myndigheder det egyptiske pund, hvilket hele tiden har været en betingelse fra IMF’s side. Det banede vejen for at IMF opjusterede det oprindelige IMF-lån fra 3 milliarder dollars til 8 milliarder dollars. Parallelt indgik Egypten en aftale med EU, der bl.a. skal begrænse antallet af migranter, som tager turen over Middelhavet til Europa. Aftalen omfatter et lån på 5 milliarder euro på særligt gunstige betingelser, 1,8 milliarder euro i investeringer og yderligere 600 millioner euro i gavebidrag.
Seriøse reformer krævet
Disse valutaindsprøjtninger i den egyptiske økonomi har øget investorernes tillid til landet på den korte bane, og renten på korte egyptiske statsobligationer er faldet signifikant. Men på den længere bane vil det kræve gennemførelsen af seriøse reformer, før investorerne genvinder tilliden. Der er navnlig to udfordringer forbundet hermed. For det første er en stor del af befolkningen fattige, og reformer kan derfor potentielt føre til social uro. For det andet kan yderligere privatisering medføre modstand i det magtfulde egyptiske militær, da virksomhederne i vidt omfang er ejet og kontrolleret af militæret, og da der er en tradition for, at fremtrædende militærfolk får attraktive poster i disse virksomheder. Danske virksomheder, der laver forretninger i Egypten, bør have disse strukturelle risici for øje.