DA
18. april 2023

Bolivia under pres

image Foto: Luis Arce. Credit: Shutterstock

En faldende naturgaseksport og lave valutareserver skaber udfordringer for Bolivia, der befinder sig i en likviditetskrise og ser ud til at gå nogle svære år i møde.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Bolivia har i mange år nydt godt af en stor eksport af naturgas, men naturgasproduktionen har været faldende siden 2015, og staten får ikke så store indtægter fra gassen som tidligere. I 2018 udgjorde naturgas 33 pct. af Bolivias samlede eksport, men andelen faldt til 20 pct. i 2021. Landet er samtidig gået fra at være nettoeksportør af energi-råvarer til at være nettoimportør, hvilket øger trækket på landets valutareserver, der er faldet markant over en længere årrække.

Fremtidsudsigterne er, trods det seneste år med høje, internationale naturgaspriser, ikke gode for naturgasproduktionen, da det forventes, at den vil falde hurtigt i de kommende år, i takt med at produktionen fra de eksisterende gasfelter går tilbage. Samtidigt har det vist sig svært at finde nye gasfelter. Situationen bliver ikke bedre af, at de finansielle vilkår for naturgasproducenter i Bolivia, er blandt de mindst attraktive i Latinamerika. Resultatet kan blive, at Bolivias eksport af naturgas vil ophøre i 2030, da produktionen til den tid formentlig kun vil kunne dække den indenlandske efterspørgsel. 

Bolivia eksporterer overvejende naturgassen via rørledninger til nabolandene Argentina og Brasilien, men er samtidig udfordret af, at eksporten til nabolandet Argentina er på tilbagegang, da Argentina har en kraftigt stigende naturgasproduktion, der på sigt forventes at gøre landet uafhængigt af import af naturgas fra Bolivia.

Uholdbare politikker og likviditetskrise

Bolivias finansminister indrømmede for nylig, at staten tidligere havde forsømt at foretage de nødvendige investeringer i nye gasfelter med henblik på at styrke naturgasproduktionen. Bolivias regeringer, der siden 2006 næsten uafbrudt har været ledet af præsidenter fra det venstreorienterede parti MAS (Bevægelsen for Socialisme), har endvidere ikke formået at tilpasse de økonomiske politikker til den nye virkelighed med faldende naturgasindtægter. Landet har kørt med store underskud på de offentlige finanser i de senere år, hvilket har resulteret i en kraftig stigning i den offentlige gæld, der steg fra 51 pct. af BNP i 2018 til omkring 85 pct. af BNP i 2022. Samtidig er landets valutareserver faldet støt over de senere år, og de likvide valutareserver har nærmet sig faretruende lave niveauer, da uenigheder mellem forskellige fraktioner i MAS-partiet har resulteret i, at et lovforslag om at give centralbanken lov til at sælge guldreserver for at skaffe likvide midler ikke er blevet vedtaget, selv om det blev fremsat i midten af 2022.

Rygter om de lave valutareserver har på det seneste ført til en usædvanlig stor efterspørgsel efter US-dollars i Bolivia, da mange borgere er begyndt at miste tilliden til den lokale valuta (bolivianoen), som har haft en fast kurs over for dollaren siden 2011. I marts måned stod mange borgere således i kø foran centralbanken for at købe dollars, da det ikke længere var muligt at skaffe tilstrækkeligt med dollars via de kommercielle banker og det sorte marked. Centralbanken synes at have svært ved at leve op til efterspørgslen efter dollars, og forventningen er, at centralbanken før eller siden vil være nødt til at foretage en devaluering af bolivianoen, da den aktuelle kurs ikke synes holdbar.

Bolivias stigende, finansielle svagheder har resulteret i, at landet er blevet nedgraderet af gentagne gange af ratingbureauerne i de seneste måneder. I slutningen af marts nedgraderede ratingbureauet Moody’s således staten Bolivia til Caa1, hvilket er et meget lavt niveau.

Denne artikel har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Fians.dk.