Innovativ finansiering er nødvendig for grøn omstilling
Peter Boeskov, CCO for Large Corporates i EIFO, siger:
“Garantien til East Anglia Three understreger EIFOs ambition om fortsat at fremme udbygningen af den grønne energiinfrastruktur og bidrage til Europas energiuafhængighed. Iberdrola er en værdifuld partner for os i den sammenhæng, og vi er glade for at være en del af selskabets første projektfinansiering. Det er milepæl, der demonstrerer, hvilken rolle eksportfinansiering kan spille for at realisere den grønne omstilling. Der er brug for innovative finansieringsløsninger som denne, hvis vi skal nå vores mål om dekarbonisering og forsyningssikkerhed. Vi ønsker at fortsætte partnerskabet med Iberdrola og bidrage med finansiering til virksomhedens andre projekter.”
En af de største finansieringer til dato
Projektfinansieringen udgør i alt 30,8 mia. kr. og består af seniorgæld (ca. 70 %) og kapital bidraget af Iberdrolas aktionærer (de resterende 30 %).
De deltagende banker er: BBVA, HSBC, ING, NatWest, SMBC, MUFG, Bank of China, Crédit Agricole, CaixaBank, Santander, BNP Paribas, Helaba, Barclays, ANZ, Rabobank, FAB, ICO, Abanca, Kutxabank, Standard Chartered Bank, Bank of Ireland CIC og Siemens Bank.
Crédit Agricole CIB og MUFG har fungeret som finansielle rådgivere på transaktionen, og A&O Shearman var juridiske rådgivere for låntager.
Transaktionen, der var overtegnet med 40 pct., er en af de største af sin art til dato og vil dække en betydelig del af den samlede investering i projektet, der er estimeret til omkring 38,5 mia. kr.