Den danske startup Nordic Salt Cycle har netop lukket en pre-seed-investeringsrunde på 26 mio. kr. for at bringe sin banebrydende molten salt-teknologi på markedet – en omkostningseffektiv og skalerbar proces, der gør det muligt at genanvende kritiske og strategiske mineraler fra forskellige kilder, herunder elbiler, vindmøller og brugte forbrugerprodukter.
Med ny kapital fra EIFO, eksisterende investor The Footprint Firm, samt den tyske Ananda Impact Ventures, vil Nordic Salt Cycle fokusere på at omdanne udtjente el-bil batterier til en bæredygtig kilde til kritiske mineraler såsom lithium, kobolt og sjældne jordarter.