Det er et projekt med et markant dansk islæt, som EIFO er med til at finansiere gennem sin projektfinansieringsgaranti til opførelsen af vindmølleparken Fengmiao I ud for kysten ved Taichung i Taiwan.
Vestas leverer 33 V236-15MW turbiner til parken, og Semco Maritime deltager i et joint venture om parkens offshore substation.
"Denne finansieringsaftale harmonerer rigtig godt med EIFOs strategi om at støtte effektive grønne energiprojekter og styrke dansk eksport. Vi er glade for igen at være med til at finansiere en vindmøllepark i Taiwan, hvor danske aktører som Vestas og Semco Maritime spiller en nøglerolle," siger CCO i EIFO, Peter Boeskov.
Det gælder også Semco Maritime.
”Vi er glade for at bringe vores kompetencer i spil og bidrage til det spændende Fengmiao-projekt og den fortsatte udvikling af offshore vind-industrien i Taiwan. Samtidig glæder vi os til at knytte stærkere bånd til EIFO, Copenhagen Infrastructure Partners og Vestas samt øvrige gode partnere, som vi ser frem til samarbejdet med," siger Frank Holm, Senior Vice President, COO Renewables, Semco Maritime.