Driftige danskere registrerede i alt 34.475 nye enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber og aktieselskaber i 2024. Det viser EIFOs årlige opgørelse over nystiftede virksomheder i Danmark. Dermed bød året på 69 færre nye virksomheder end i 2023, hvilket er det laveste antal siden 2020, hvor 41.340 virksomheder så dagens lys.
Imidlertid ser det ud til at antallet af nye virksomheder har stabiliseret sig og at lidt flere kvinder er involveret i at stifte virksomheder. Det sker dog i stigende grad i blandede stifterteams, mens der er færre rene kvindeteams bag de nye virksomheder.