Med en investering på 164 mio. kr. bliver EIFO nu medejer af Saíldrone, der byder på et paradigmeskifte inden for teknologi til overvågning, udforskning og efterretningsindsamling til søs.
Virksomheden har siden 2009 udviklet ubemandede overfladefartøjer (USV’er), der primært drevet af vedvarende vind- og solenergi giver mulighed for månedlange operationer. Til kun en brøkdel af prisen af konventionelle overvågningsfartøjer, kan Saildrones USV’er få stor betydning for varetagelsen af danske og europæiske interesser til søs, både over og under havoverfladen.
Saildrone, der er hjemmehørende i Alameda i Californien, har en stærk ambition om at ekspandere i Europa - og den begynder nu i Danmark, hvor virksomheden blandt andet som følge af et godt strategisk samarbejde har invitereret EIFO ind som medejer og etablerer sit europæiske brohoved.