Overlappet mellem danske og kinesiske handelsfordele er steget fra 37 til 48 procent over de seneste 25 år, men danske eksportspecialiseringer har vist sig mere robuste end mange europæiske landes, viser EIFOs analyse "Competing with China's technological rise".
Statsstøttet industripolitik har ført Kina ind i højteknologiske sektorer, og landet bevæger sig væk fra sin traditionelle model med lavpriseksport. Mellem 2004 og 2024 steg andelen af Kinas handelsfordele fra højteknologiske produkter fra 15 til 21 procent. I dag udgør mellem- og højteknologiske produkter næsten 90 procent af handelsfordelene. Det viser analyse fra EIFO.
Skiftet er endnu tydeligere inden for R&D. Virksomheder med høj R&D-intensitet stod for 33 procent af kinesisk virksomheds-R&D i 2004, og i 2024 var andelen steget til 57 procent. Kina nærmer sig dermed Danmark i sammensætningen af virksomheds-R&D, selvom Danmark fortsat har en væsentligt større koncentration af virksomheder med høj R&D-intensitet. Målt i købekraftskorrigerede termer har Kina samtidig overhalet EU i samlet R&D-forbrug.
Udviklingen ses også i handelen. Overlappet mellem danske og kinesiske handelsfordele er steget fra 37 til 48 procent over de seneste 25 år, og danske virksomheder vil ifølge analysen i stigende grad møde kinesiske konkurrenter med voksende teknologiske kompetencer.
Det første "China Shock" efter Kinas optagelse i WTO gavnede især eksportorienterede økonomier som Tyskland. Det andet gør kinesiske virksomheder til mere direkte konkurrenter for etablerede europæiske producenter. Fra omkring årtusindskiftet til i dag er andelen af produktkoder, hvor Tyskland og Kina deler handelsfordele, steget fra 28 til 45 procent. Værdien af de overlappende produkter er steget fra 11 til 25 procent af den tyske eksport. Danmarks værdivægtede overlap med Kina har derimod været stort set uændret siden 2016.
Ifølge analysen hænger det sammen med, at Danmark konkurrerer mindre på skala og mere på specialiseret teknologi, knowhow og stærke markedspositioner. Det gælder især inden for vindenergi, industrielle enzymer, lægemidler, fødevarer og landbrug samt flowkontrol, hvor de komparative fordele har været stabile det seneste årti. Her skaber opbygget knowhow, regulering og langvarige kunderelationer adgangsbarrierer, der er svære at kopiere hurtigt.
Forskellen afspejler sig også i, hvilke markeder landene sælger til. Dansk eksport går i højere grad til markeder med øvre mellemindkomst og høj indkomst, hvor kunderne betaler en præmie for kvalitet, avanceret teknologi og pålidelig service. Kinesisk eksport er mere koncentreret om lavindkomstmarkeder. Inden for vindenergi fører danske producenter som Vestas installationerne i Europa og Nordamerika.
Danske virksomheder skiller sig også ud på innovation. De investerer 6 procent af omsætningen i R&D mod 4 procent i Kina. De fører også i udenlandske patentansøgninger, som er dyrere og typisk afspejler innovationer med globalt markedspotentiale, mens kinesiske virksomheder indgiver de fleste patenter på hjemmemarkedet.
Danmarks fordele kan forsvares, men bør ifølge analysen ikke betragtes som permanente barrierer. Solcelleindustrien viser, hvordan en omkostningsfordel kan blive selvforstærkende. Europæiske producenter var teknologisk førende i 2000'erne, men kinesiske producenter udvidede produktion og R&D med støtte fra industripolitik og adgang til finansiering. Den efterfølgende overkapacitet fik panelpriserne til at falde med omkring 70 procent, og kinesiske producenter endte som globalt dominerende.
Kina vil sandsynligvis også styrke sine kompetencer i de danske nicher over tid. Væksten i kinesiske udenlandske patentansøgninger viser, at forspringet gradvist indsnævres. Samtidig afhænger dansk eksport i flere nicher af få nøglevirksomheder.
Danmark skal derfor fastholde sin teknologiske dybde og differentiering. Analysen peger på fire veje: at forsvare de segmenter, hvor differentiering betyder noget, at blive ved med at investere i innovation på forkant, at omsætte innovation til global kommerciel fordel og at skabe mere værdi ud over selve produktet.
Dyk ned i tallene, metoden og konklusionerne i hele analysen.
Ny analyse fra EIFO og IFDK viser, at nye økonomiske og geopolitiske bevægelser gør Global South stadig vigtigere for danske virksomheder
125 af 186 lande har øget det økonomiske samarbejde med Kina på bekostning af USA, viser EIFOs analyse af kampen om global indflydelse.
Afrika rummer stort potentiale, men markederne varierer markant. Muligheder og risiko afhænger af land og udviklingsniveau.
