DA

Venturemarkedsanalyse for Q3 2024

image Foto: Unsplash
Kvartalsanalysen belyser investeringsaktiviteten på de danske og internationale venturemarkeder. Denne udgave sætter yderligere fokus på udviklingen af grønne ventureinvesteringer i Danmark.
Venturemarkedsanalysen for tredje kvartal 2024 viser blandt andet, at:
  • Det samlede investerede beløb på det danske venturemarked i 3. kvartal 2024, landede på 173 mio. EUR svarende til 1,3 mia. kr. fordelt på 29 investeringsrunder. Dermed lå det samlede investerede beløb 50 pct. lavere end i 2. kvartal mens antallet af investeringer faldt med 1.
  • De globale venturemarkeder så en lignende tilbagegang i aktiviteten på omtrent 30 pct i det samlede investerede beløb og 10 pct. i antallet af investeringer.
  • Det danske marked for grønne venture investeringer satte ny rekord med samlede investeringer for 234 mio. EUR eller 1,7 mia. kr. fordelt på 25 investeringsrunder i løbet af årets første tre kvartaler, og overgik altså den tidligere rekord på 1,6 mia. kr. for hele 2022. Antallet af grønne ventureinvesteringer forventes ligeledes at sætte ny rekord, hvis investeringsaktiviteten holder nuværende niveau ind i årets sidste kvartal.
  • Grønne venture investeringer stod for i alt 29% af den samlede investerede venturekapital og 26 pct. af investeringsrunderne på det danske marked i de første 3 kvartaler af 2024, det svarer til en stigning i andelen af det investerede beløb på 13 pct.-point og 2 pct.-point for andelen af investeringsrunder sammenlignet med 2023.