Interessante eksportmarkeder behøver ikke at være store, så længe efterspørgslen matcher eksportørernes styrker. Estland, Letland og Litauen er små lande, men geografisk og kulturelt tætte, og de kan fortsætte deres væksthistorie i de kommende år, også ved hjælp af teknologiske løsninger fra Danmark.
Af Holger Sandte, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Hvor går eksporten typisk hen? For det første til store lande, fordi efterspørgslen fra disse lande er stor, og for det andet til nærliggende lande, selv om de er små. Det kan skyldes, at eksportør og importør finder hinanden nemt, og at kulturforskellen og transportomkostningerne er lave. Dansk eksport til Estland, Letland og Litauen er et godt eksempel. Her eksporterede Denmark i 2022 varer for 10 mia. kr. Der er godt en procent af den samlede danske eksport og mere end, hvad der eksporteres til langt større, men fjernere lande som Tyrkiet eller Canada.
Solide eksportmuligheder
Mere end halvdelen af den danske eksport til de baltiske lande består af maskiner og tilbehør, kemiske produkter samt andre forarbejdede varer. På kort sigt er vækstudsigterne på den anden side af Østersøen nok beskedne, men for 2024 til 2028 forventer bl.a. den Internationale Valutafond mere vækst. Det kunne pege på solide eksportmuligheder, især for industrivarer.
Imponerende vækst
Trods nogle kriser undervejs har den økonomiske udvikling i de baltiske lande været imponerende, siden Sovjetunionen gik i opløsning. I begyndelsen af 1990'erne begyndte de tre lande overgangen til markedsøkonomi med omkring 10 procent af den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i EU. I dag ligger de mellem 60 procent (Letland) og 77 procent (Estland). I den seneste tid har Estland været i recession, mens det går lidt bedre i Litauen og Letland. Den kraftige stigning i energipriserne sidste år førte til langt de højeste inflationsrater i hele EU, men heldigvis falder inflationen nu hurtigt.
Den baltiske model
På trods af alle forskellene mellem landene er der en del fællestræk i den økonomiske politik, hvor den baltiske model kombinerer nordiske og angelsaksiske elementer. Finanspolitikken er typisk forsigtig, statsgælden er lav, og arbejdsmarkederne er generelt fleksible. Selskabsskatten er lav, mens skatten på lønindkomst er høj. Uligheden er større en i Norden. Landene klarer sig ofte godt i internationale sammenligninger af erhvervsklimaet, og også korruptions-scorene er forbedret. Det giver et godt grundlag for flere investeringer og arbejdspladser. Faktisk skal landene gøre sig attraktive - ikke kun for internationale investorer, men også for deres egen befolkning. For pga. udvandring og en lav fødselsrate er befolkningstallet faldet med omkring en fjerdedel til ca. 6 millioner siden 1990. I de senere år har Estland og Litauen dog formået at stabilisere deres befolkningstal.
Tætte bånd til Norden og EU, afstand fra Rusland
De baltiske lande handler meget med hinanden og med EU-landene, mens Ruslands betydning har været aftagende i mange år. Gasimporten fra Rusland blev helt stoppet i 2022, og der er planer om at bygge flere terminaler ved kysten til import og lagring af flydende naturgas. Desuden vil udbygningen af vedvarende energi øge energisikkerheden. Fremover vil alle tre lande satser bl.a. satse på havvind. Estland har en særlig udfordring, da en stor del af landets elektricitet i dag produceres af stærk CO2-udledende skiferolie.
Politisk spiller naboskabet til Rusland selvfølgelig en stor rolle. Målt i forhold til BNP er der ingen andre lande, der yder mere økonomisk støtte til Ukraine, og også udover det finansielle er solidariteten med Ukraine stor. De baltiske landes medlemskabet i NATO og EU har aldrig været vigtigere end nu.