Grønlands økonomi har gennem mange år været afhængig af to ting: Rejer og bloktilskud. Begge dele vil også i de kommende år være vigtige. Men forhåbentlig kan der snart komme mere erhvervsaktivitet, fx indenfor turisme og i mineindustri.
Af Henrik Thomasen, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Gennem mange år har der været for lidt privat erhvervsaktivitet i Grønland. Det har presset den overordnede økonomi, den offentlige økonomi, den enkeltes økonomi, og mange indbyggere har det i det hele taget svært. Det er vigtigt at gribe de muligheder, som fx de nye lufthavne og den stigende interesse for sjældne metaller, skaber.
Fiskeriet står for næsten hele eksporten
98 pct. af Grønlands samlede vareeksport er fisk og fiskeprodukter, så fiskeriet er klart det vigtigste erhverv. Rejefiskeriet står for ca. halvdelen, mens fangst af hellefisk, torsk og andre arter også spiller en rolle. Fiskeriet skaber beskæftigelse i hele landet. Men det er en ressource, hvor både mængder og priser kan svinge betydeligt. Selvom det er gået godt med fiskeriet i de seneste år, er det et erhverv med begrænset vækstpotentiale.
Bloktilskuddet udgør halvdelen af budgettet
I 2024 overfører den danske stat godt 4 mia. kr. i bloktilskud til Selvstyret. Herudover finansierer staten fortsat en række aktiviteter i Grønland som fx politi og forsvar. I runde tal udgør bloktilskuddet halvdelen af Selvstyrets budget.
Bloktilskuddet reguleres hvert år med inflationen i Danmark. Det giver Selvstyret mulighed for at afholde langt flere udgifter end ellers og er samtidig med til at stabilisere økonomien. Uden bloktilskud ville økonomien være langt mindre, og den ville svinge langt mere fra år til år.
Uddannelse er nøglen til økonomisk fremgang
Det er gået godt for grønlandsk økonomi de seneste år. Ledigheden er lav, og der er tæt på fuld beskæftigelse. Men det betyder samtidig, at det er svært for virksomhederne at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Manglen på arbejdskraft hænger sammen med, at både deltagelsen på arbejdsmarkedet og uddannelsesniveauet i Grønland er lavere end i mange andre lande. Flere personer med højere uddannelse og flere med de rette kompetencer er vejen til både øget beskæftigelse og højere lønninger. Det vil være en fordel for den enkelte person, det vil styrke erhvervslivet, og det vil forbedre de offentlige finanser.
Der er potentialer for både grønlandske og danske virksomheder
Der er ved at blive lavet nye landingsbaner i Nuuk og Ilulissat, der gør transatlantisk flytrafik mulig. Landingsbanen i Nuuk ventes at stå klar sidst på året, mens landingsbanen i Ilulissat ventes at stå færdig i løbet af 2025. En ny, regional lufthavn i Qaqortoq ventes i 2026. Disse projekter skaber helt nye muligheder for at udvikle den private sektor, især inden for turisme. Bl.a. Grønlands Erhverv gør en stor indsats for at dette potentiale bliver udnyttet.
Lovende mineprojekter
Igennem mange år har der været lovende mineprojekter undervejs i Grønland. Men det er endnu ikke blevet til det helt store – i dag er der under 100 ansatte i mineindustrien. Men med stigende geopolitiske spændinger og større behov for sjældne jordarters metaller i den grønne omstilling, kan minesektoren i Grønland komme til at spille en langt større rolle fremover. Det vil skabe nye muligheder for både grønlandske, danske og udenlandske virksomheder. Og der kunne også være en rolle at spille for EIFO.
Flere aktive miner vil ikke kun øge aktiviteten i mineselskaberne, men også i en lang række følgeerhverv inden for fx transport, restauranter og hoteller – og det vil være med til at trække turismen op. Så hvis tingene flasker sig, vil der være ganske store potentialer i Grønland i de kommende år.