Demokratiske principper sejrer før valg i Senegal

I en region plaget af kup, bliver Senegal det første land i Afrika, der går til valg om få uger. På trods af en turbulent periode op til valget, synes landets relativt stærke, demokratiske principper at have sejret.

Af: Lavanyan Thedchanamoorthy, senioranalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

2024 står i valgårets tegn, og det gælder ikke mindst i Afrika, hvor mere end 15 lande skal afholde valg. Mens kupmagerne i den vestlige del af kontinentet fortsætter med at forsinke og udskyde lovede valg, skal befolkningerne i de relativt demokratiske bastioner, Senegal og Ghana, til stemmeurnerne i henholdsvis februar og december.

Senegal scorer højt på demokratiske principper

Selvom Senegal siden uafhængigheden fra Frankrig i 1960 kun har haft fire præsidenter, anses landet som en demokratisk bastion i en region kendetegnet for det modsatte. Ifølge Varieties of Democracies (V-Dem) – et institut ved Göteborg Universitet, der har specialiseret sig i at måle demokrati – er landet højdespringer på det afrikanske kontinent, hvad angår demokratiske principper.

En vigtig variabel V-Dem opererer med er "Electoral Democracy", der er et samlebegreb for magthaveres lydhørhed over for befolkningen, og som måler bl.a. i hvilken grad valg er frie og retfærdige med stemmeret for alle voksne, om flere partier kan deltage i valg uden indblanding fra staten, og om det folkevalgte statsoverhoved står til ansvar over for den lovgivende magt. Sammen med Sydafrika scorer Senegal højest, hvad angår Electoral Democracy i det kontinentale Afrika.

Alt er dog ikke lutter idyl, og i disse tider er retssystemet igen under kritik for at være politiseret.

— Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioralytiker i EIFO

Senegals demokratiske styrke kan tilskrives flere faktorer, såsom at landets første præsident indførte flerpartisystem i 1980erne. Dengang var der tre partier med hver deres ideologiske fundament, mens landet i dag kan prale af at kunne tælle, i hvert fald på papiret, mere end 300 registrerede partier. Og når oppositionspartier formår at komme til magten, som det har været tilfældet i 2000 og 2012, har det været fredelige magtoverdragelser.

Retssystem under kritik

Alt er dog ikke lutter idyl, og i disse tider er retssystemet igen under kritik for at være politiseret. Ved 2012-valget formåede daværende præsident Abdoulaye Wade at få rettens ord for, at han måtte stille op til et tredje mandat, selvom oppositionen anså trækket som forfatningsstridigt. Senegaleserne fik dog det sidste ord ved det valg, da oppositionskoalitionen med nuværende præsident Macky Sall i spidsen stormede til magten med mere end 50 pct. af stemmerne, mens Wade måtte nøjes med 15 pct. af stemmerne.

Når senegaleserne går til stemmeurnerne d. 25. februar, er det også efter en uvis og turbulent periode. Uvis fordi præsident Sall indtil for nylig var tvetydig i sine signaler om at stille op for tredje gang. Turbulent fordi, mistanken mod præsidenten førte til store og dødelige protester – særligt efter fængslingen af den populære og flamboyante oppositionspolitiker Ousmane Sonko, der nåede at blive anklaget for injurierende udtalelser, korruption, voldtægt og opfordring til vold. Ifølge Sonkos støtter kom fængslingsordren fra øverste sted.

Premierminister bliver sandsynligvis ny præsident

Med præsident Salls erklæring om, at han ikke vil stille op til valg igen, synes oppositionens momentum dog at være væk, mens protesterne er ebbet ud.

Premierminister Amadou Ba bliver den regerende koalitions præsidentkandidat, og alt tyder også på, at han bliver Senegals femte præsident. Som finansminister fra 2013 – 2019 var han en af hovedarkitekterne bag Senegals nationale udviklingsplan (PES), der har været medvirkende til den økonomiske succeshistorie, landet har været over de seneste 10 år.

Med Ba ved roret bliver Senegal i løbet 2024 storeksportør af LNG, hvilket efter planen skal bidrage med at gøre landet til et emerging market inden 2035. Politisk stabilitet, fornuftige demokratiske principper og solid økonomisk vækst gør at danske eksportører bør have Senegal for øje i de kommende år.