De internationale investeringer har hjulpet – hvor det globale syd for tyve år siden blot modtog ca. en fjerdedel af verdens direkte investeringer, er det nu over halvdelen.
Danske virksomheder har fulgt med.
Eksporten til det globale syd er steget markant siden 2004, og danske virksomheder fylder relativt mere her end vores nordiske naboer – både målt på handel og investeringer.
Det betyder, at danske virksomheder har konkrete erfaringer og relationer derude – stærke aktiver i en tid, hvor forsyningskæderne er udfordrede.
På trods af Danmarks stærke engagement med det globale syd er danske arbejdspladser blandt dem i EU, der er mest afhængige af efterspørgslen i USA og Kina.
Det er bagsiden af at være en internationaliseret økonomi med plus på betalingsbalancen gennem hele det indeværende årtusind.
Både marked og modvægt
Når stormagterne decoupler, må virksomhederne re‑couple deres forsyningskæder. Her er det globale syd ikke bare et nyt marked, men en strategisk modvægt. Asien udenfor Kina er fortsat interessant, når den lidt mere avancerede produktion skal ske til lave omkostninger.
Asean-området tæller de vigtigste produktionslande uden for Kina og Indien, og præsident Trumps liberation day tariffer er nu reduceret til et niveau, som favoriserer Asean i lyset af tarifferne på kinesiske varer.
Vil man producere i et Asean-land og sælge til USA, er det dog afgørende at have styr på sin traceability (sporbarhed) og kunne demonstrere, at man ikke bare bedriver transshipment af kinesiske produkter. Asean er dog generelt så logistisk og digitalt veludviklet, at det kan lade sig gøre at dokumentere sin leverandørkæde.
Kigger man mod Afrika, træder landene i enderne af kontinentet (Marokko, Egypten og Sydafrika) frem som de mest industrialiserede og mest interessante produktions-hubs.
Men en række lande indimellem har stærkt voksende markeder og middelklasser, der efterspørger kvalitetsprodukter – et dansk styrkeområde.
Ud af fattigdommen
Men selv de fattigste afrikanske lande har muligheder for danske virksomheder.
Paradoksalt nok ligger mulighederne her ofte i større infrastrukturprojekter.
Mange fattige lande er nemlig i gang med at bygge de veje, broer og jernbaner, der i bogstavelig forstand skal bane vej ud af fattigdommen.
Selvom danske virksomheder ikke byder på sådanne opgaver i samme omfang som tidligere, er der stadig mulighed for, at de kan være underleverandører til de tyrkiske eller indiske entreprenørvirksomheder – som finansieres af Eifo, hvis der er tilstrækkeligt med dansk eksport i.
Det globale syd er ikke én størrelse, og mulighederne for – og nødvendigheden af – at engagere sig er endnu flere.
Det globale syd er nemlig ikke bare produktion til lave omkostninger eller forbrugere med stigende købekraft – det er også strategisk robusthed i form af diversificerede leverandørkæder og geopolitisk robusthed.
- Derfor må de danske virksomheder engagere sig – og det med nogle leveregler i baghånden: Gå ikke bare “global” – gå i dybden. Det Globale Syd består af mere end hundrede forskellige lande med individuelle politiske udviklinger, økonomiske strukturer og risikoprofiler. Tilpas strategien.
- Byg robusthed, ikke bare tilstedeværelse. Brug engagementet i det globale syd til at diversificere forsyningskæder og mindske risikoen for chok fra enkeltlande.
- Indgå partnerskaber, både hjemme og ude. Institutioner som EIFO og IFDK kan hjælpe med risikodeling, gøre projekter mulige og åbne markeder.
- Før an, hvor Danmark er stærkest: kvalitetsprægede løsninger. Markederne i det globale syd efterspørger i stigende grad avancerede løsninger – netop dér, hvor danske kompetencer skiller sig ud.
- Forstå politikken bag økonomien. Investeringsbeslutninger kræver i stigende grad geopolitisk forståelse. Indarbejd politisk risikohåndtering i markedsstrategien fra dag ét.
