Aftalerne sigter mod at fjerne told på de fleste industrivarer, men er et stykke fra fuld frihandel. Tariffer på eksport til Indien afvikles gradvist, mens det sker hurtigere i Mercosur-aftalen. Begge aftaler indeholder kvoter på især biler og landbrugsvarer - for oksekød fra Mercosur svarer det til ca. én bøf per EU-borger årligt.
EU åbner dog langt mere end USA, der i sin nye aftale fastholder høje toldsatser på indiske varer - i tråd med Trumps protektionistiske linje. EU’s sigte er nemlig ikke kun økonomisk, men også strategisk.
Aftalen med Mercosur kan styrke forsyningskæder, især for råvarer, mens aftalen med Indien udvider samarbejdet til servicesektoren og højt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig rummer Indien et stort fremtidigt vækstpotentiale, som kan blive centralt for europæiske virksomheder. Men aftalerne har også en tydelig politisk betydning i deres signal om støtte til en regelbaseret handelsorden og vilje til global integration.
Barrierer internt i EU
Det har været fremført – af IMF og Kommissionen – at EU også kunne høste store gevinster ved at nedbryde tilbageværende barrierer i det Indre Marked. IMF-studiet anslår den ”manglende” handel i EU – som tillægges ikke-toldmæssige barrierer - til at svare til en EU-intern told på 45 pct. Men denne fortolkning overser, at handelsmønstre også er influeret af sociale, kulturelle og smagsmæssige præferencer, som altid vil gøre handel mere lokal, end toldunionen tilsiger.
Tænk bare på de regionale forskelle i danske bagerbrødspræferencer. I Nordjylland skal en snegl være høj og af gærdej, mens den i København oftere er flad og lavet på wienerbrødsdej. En original brunsviger fra Fyn er mere snasket end dens københavnske navnebror, hvilket får tilflyttere til hovedstaden til at opsøge den ægte vare hos udvalgte bagere. Nogen fristes selvfølgelig til at fornægte sit ophav, men mange vil sværge til den variant, de er vokset op med – på samme måde som franskmænd oftest foretrækker fransk vin, mens tyskerne tager et lokalt glas Traubenwein.
Disse lokale smagspræferencer er større i EU end i Nordamerika. Anvender man IMF’s metode på USA og Canada, kan de intra-statslige barrierer opgøres til told-ækvivalenter på henholdsvis 23 pct. og 37 pct., hvilket afspejler, at Canada stadig er et land med franske og engelske aner, mens staterne i USA mere ligner hinanden indbyrdes.
I et andet studie har belgiske økonomer fundet, at smagsforskelle i dagligvareprodukter er mere end dobbelt så store imellem lande som inden for lande i Europa. Til sammenligning er smagsvariation imellem amerikanske delstater kun er marginalt højere end inden for delstaterne. Handlen mellem amerikanske delstater er da også langt større end mellem landene i EU.
Denne kombination af formelle og uformelle barrierer er central for at forstå, hvordan virksomheder omsætter markedsadgang til eksport. Når kulturelle og sociale barrierer er så betydelige internt i EU, må man forvente, at de også gør sig gældende i handel med lande uden for EU.
Lokal tilpasning er afgørende
Det er vigtigt at huske, at selvom frihandelsaftaler forandrer de formelle rammer, fjerner de ikke alle friktioner – jorden bliver aldrig helt flad. Kvoter og toldsatser er synlige barrierer, men mere usynlige forhold som smag, relationer og forbrugerpræferencer er lige så afgørende.
Derfor er “bedre markedsadgang” ikke automatisk lig med mere salg.
Men kombinationen af formelle og uformelle barrierer skaber et mulighedsrum for virksomheder, der lokaliserer deres tilbud gennem valg af lokal partner eller distributions-setup, tilpasning af produkter eller finansierings- og betalingsstruktur.
Med den forbedrede adgang til det indiske og sydamerikanske marked er det oplagt for danske virksomheder at orientere sig mod nye kunder der. Men uformelle smags- og kulturforskelle nødvendiggør nærmere analyse. Adgangen er bare ikke et spørgsmål om, hvor barriererne er lavest, men hvor de bedst kan forstås og omsættes til konkurrencefordel – og hvor risiciene er kendte eller kan mitigeres.
Her kan EIFO spille en vigtig rolle med løsninger, der matcher risikoen i den enkelte handel eller investering.
