Siden begyndelsen af 2021 har Zambia stået i midten af en slagmark for uenigheder mellem Kina og vestlige kreditorer om en restrukturering af landets gæld. Kina synes at have fået overhånd i den endelige aftale.
Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, Danmarks Eksport – og Investeringsfond
I slutningen af 2020 blev Zambia det første land efter COVID-19-pandemien ramte til at gå statsbankerot. Her stoppede landet med at betale af på sine Eurobond-lån og gik derefter i fuld betalingsstandsning.
Kort efter søgte Zambia om optagelse i det nyetablerede Common Framework-arrangement, der har til formål at samle kreditorer, herunder statslige aktører som Kina, Indien og medlemmer af Parisklubben, i ét fælles forum, så fallit-erklærede lande hurtigere kan komme på benene igen.
Her godt to og et halvt år senere har Zambia omsider fået en gældsrestruktureringsplan på plads med dets officielle kreditorer, men vejen hertil har langt fra været nem.
Som den nu absolut største officielle bilaterale kreditor bør Kina, ifølge kineserne, også nyde godt af fordelagtige vilkår, når landets udlån skal genforhandles.
Slagmark for uenigheder
Under den langvarige behandling af Zambias gæld er Common Framework blevet til en slagmark for uenigheder mellem særligt Kina og vestlige kreditorer. Grundlæggende har parterne været uenige om, hvordan tabene skulle fordeles.
Ifølge Kina, der over de seneste årtier er blevet verdens største bilaterale kreditor og holder omkring 18 pct. af Zambias samlede gæld, er det kun fair, at vestligt dominerede multilaterale finansielle institutioner (IFI’er) også nedskriver gæld, selvom det ikke er kutyme i forbindelse med gældsrestruktureringer.
IFI’er som Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken nyder status som ”preferred creditor” og er således førsteprioritet i rækken af kreditorer grundet institutionernes lempelige lånevilkår.
Ordningen gør det tilmed muligt for IFI’er, på visse betingelser, at udlåne til lande, der allerede er gået i betalingsstandsning, og når ingen andre vil lege med, heller ikke Kina.
IFI'ers status er fra en anden tid
Kinas standpunkt skal måske ses i lyset af, at IFI’ers status som ”preferred creditor” er fra en anden tid, hvor vestlige kreditorer dominerede den globale udlånsscene.
Som den nu absolut største officielle bilaterale kreditor bør Kina, ifølge kineserne, også nyde godt af fordelagtige vilkår, når landets udlån skal genforhandles.
Det er måske også grunden til, at Kina ikke er villig til at nedskrive (nominel) gæld, men hellere griber til metoder som midlertidige gældsmoratorier og forlængelse af løbetider. Ifølge kineserne kan nedskrivning af gæld endda danne præcedens for andre lande til at misligholde kinesisk gæld.
Hvis den zambiske økonomi om en årrække skulle klare sig bedre end forventet, vil renten stige til næsten 4 pct., hvilket kan anspore politikere til amoralsk adfærd.
Kompromis mellem kreditorer
Zambias officielle kreditorer gik i juni med til at restrukturere 6,3 mia. US dollars i lån svarende til 20 pct. af den samlede offentlige gæld. De præcise vilkår for gældsrestruktureringen vil snarligt fremgå af et aftalememorandum.
Det ser dog ud til, at parterne har landet et kompromis, for en decideret gældsnedskrivning er ikke en del af den overordnede aftale.
I stedet bliver Zambia tildelt en afdragsfri periode på tre år frem til 2026 med lav rentebetaling. Herefter genoptages afdrag i mindre skala på godt 30 mio. US dollars om året frem mod 2035. De samlede løbetider bliver forlænget med mere end 12 år.
Hvis den zambiske økonomi om en årrække skulle klare sig bedre end forventet, vil renten stige til næsten 4 pct., hvilket kan anspore politikere til amoralsk adfærd. Omvendt vil det gå udover statens kreditværdighed og regeringens troværdighed, hvad forhåbentligt vil holde politikernes næser i sporet.
Reduktionen i nutidsværdien af den eksterne del af den samlede offentlige gæld svarer ifølge beregninger til omtrent 40 pct.
Kina får mest med hjem
Så selvom IMF og Verdensbanken forbliver ”preferred creditors”, må Kina siges at have fået mest ud af aftalen – der bliver på papiret ikke tale om nedskrivning af gæld.
Og når året slår 2036, står store regninger igen til forfald for Zambia. Man kan kun håbe på, at det kobberrige land inden da kan komme på benene igen og dermed undgå endnu en tur i manegen.
Denne analyse har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.
Læs flere landeanalyser og andre artikler i vores Videnshub