I Uganda kan det være dødsensfarligt at begå ”homoseksuelle handlinger”. Potentielle sanktioner fra Vesten virker ikke afskrækkende.
Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
I Uganda skal LGBTQ-personer se sig en ekstra gang over skulderen oven på en ny anti-LGBTQ-lov, der nu kan straffe ”homoseksuelle handlinger” med dødsstraf. Da forslaget blev præsenteret i parlamentet i marts, udløste det ramaskrig blandt the usual suspects – vestlige stater og organisationer – mens resten af verdenen (læs Kina) ikke havde så meget at sige til sagen. To måneder senere underskrev Yoweri Museveni, der har været de-facto præsident siden 1986, loven. Undertrykkelse af LGBTQ-samfundet spiller ind i et bredere pan-afrikansk anti-kolonialt standpunkt, idet LGBTQ-rettigheder ses som et produkt af vestlig kultur. Ifølge formanden for Ugandas nationalforsamling, Anita Among, har Uganda en kultur, det skal beskytte, og landet ikke vil underkaste sig Vesten. Dertil kommer, at det i religiøst konservative samfund, giver stemmer at have den holdning.
Ifølge ILGA World Database har 62 lande på verdensplan indført love, der kriminaliserer homoseksualitet, hvoraf halvdelen er afrikanske lande. Lignende love, som den i Uganda, har senest været fremme i lande som Ghana og Kenya.
Økonomi på spil
Særligt EU og USA har været hårde i deres kritik af den nye anti-LGBTQ-lov. Præsident Joe Biden har fordømt loven og truer Uganda med sanktioner som at fratage dets toldfrie markedsadgang til USA gennem African Growth and Opportunity Act på mere end 6.000 varer, mens Ugandas største bistandsyder USAID finder den nye lov uforenelig med dets ikke-diskriminerende politik. Den præferentielle markedsadgang og særligt bistandsstøtte fra USA, EU og UK er med til at finansiere infrastrukturprojekter og bidrager med betydelig hård valuta til en ellers skrantende valutareserve.
Selvom den ugandiske økonomi stadig holder momentum, sker det på baggrund af et massivt hul i statskassen, der udgjorde 7% af BNP i 2022. Landet synes at satse hele butikken på det stortanlagte Lake Albert olieprojekt, hvis investeringsbehov vil være med til at presse underskuddet på de løbende poster ned til 10% af BNP. Det er alt sammen noget, der skal finansieres, men Uganda står ligesom alle andre agenter i verden over for en ny situation, hvor alt er blevet dyrt - inklusive optagelse af nye lån. Landet dækker sit finansieringsbehov i højere grad via det hjemlige finansielle marked, men det er en dyr omgang; rentebetalingerne kommer til at udgøre 25% af statens indtægter i 2026 - ratioen var 14% i 2019.
Tilbagerulning af anti-LBTG-loven har lange udsigter
I Uganda er håbet, at landet kan holde sig over vande, indtil olieprojektet kan generere tilstrækkelig med hård valuta, men den prekære økonomiske situation kan betyde, at den nye anti-LBTQ-lov kan lide samme skæbne som en lignende lov i 2014.
Da Uganda indførte “Anti-Homosexuality Act” i 2014 førte det til et stop for vestlige donormidler. Af ”proceduremæssige” årsager erklærede forfatningsdomstolen loven invalid senere samme år, hvilket regeringen aldrig anfægtede, da man indså, at der var hårdt brug donorpenge. Men måske har Uganda denne gang råd til at se bort fra donostøtten, for i kulissen står Kina, der har en betydelig aktie i den ugandiske økonomi. Kina har finansieret nogle af de største infrastrukturprojekter i Uganda. Dertil skal det statslige kinesiske olieselskab China National Offshore Oil Corporation udvikle et af Lake Albert olieprojekterne, hvorfor Uganda lige pludselig er blevet strategisk vigtig. For Kina hjælper gerne strategisk vigtige ”partnere”.
En tilbagerulning af anti-LGBTQ-loven har derfor måske lange udsigter. Loven har tilmed potentiale til at danne præcedens for LGBTQ-rettigheder i andre afrikanske lande.
Denne analyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.