Det er ikke tilfældigt, at Donald Trumps første ’rigtige’ udlandsrejse i hans anden periode som præsident – hvis der ses bort fra deltagelsen i pavens begravelse – gik til Golfstaterne. Med Kinas voksende indflydelse i Mellemøsten søger USA at genvinde terræn i en region, hvor Kina står på spring for at overtage USA’s rolle som den dominerende supermagt.
Lynge Gørtz Smestad, Chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Donald Trump og et følge af USA’s førende erhvervsledere besøgte i sidste uge golfstaterne Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
Ifølge mange iagttagere var besøget et tydeligt eksempel på Trumps transaktionsbaserede tilgang til diplomati, hvor det handler om at lave økonomiske noget-for-noget-’deals’.
Under besøget blev der annonceret en række store aftaler, hvor golfstaterne gav tilsagn om at købe for milliarder af dollars i amerikansk teknologi og ligeledes gav tilsagn om milliardinvesteringer i USA. Umiddelbart kan det lyde som en kæmpe sejr for Trump-administrationen.
Men aftalerne skal ses i lyset af, at USA gennem en årrække har mistet økonomisk indflydelse i Golfen, hvor kinesiske virksomheder har vundet fodfæste og er blevet uerstattelige samarbejdspartnere, som kan levere den nyeste teknologi på mere gunstige vilkår end de amerikanske konkurrenter.
Trump blev på sit besøg i Golfen mødt med overdådig gæstfrihed og milliardstore løfter fra de tre golfstater. Samlet set blev der annonceret aftaler til en værdi på over 3.000 mia. dollars, svarende til 10 pct. af USA’s BNP.
Aftalerne betyder, at golfstaterne over en årrække forpligter sig til at investere store summer i USA i bl.a. AI, kvanteteknologi, energiproduktion og infrastruktur.
En del af disse investeringer ville dog formentlig have fundet sted under alle omstændigheder. Samtidig har golfstaterne forpligtet sig til at købe for milliarder af amerikansk teknologi og militærudstyr. Saudi-Arabien har underskrevet en aftale om amerikanske våbenleverancer for 142 mia. dollars, mens Qatar har underskrevet historiens største flyordre med den amerikanske flyproducent Boeing.
Trump-administrationens kalkule virker simpel: Udenlandske investeringer i USA vil understøtte amerikansk jobskabelse og den økonomiske vækst.
Samtidig virker kalkulen simpel for golfstaterne, da landene ved at forpligte sig til de store investeringer kan sikre sig adgang til amerikansk teknologi. Men bag de store milliardaftaler gemmer sig en kompleks geopolitisk kalkule for begge parter.
Kinas voksende fodfæste i Golfen
Golfstaterne flirter nemlig også med USA’s geopolitiske konkurrent Kina. Kina har cementeret sin position som Golfens største handelspartner med en handelsvolumen på ca. 250 mia. dollars sidste år, hvilket er væsentligt højere end handlen med USA.
Samtidig har Golfen udviklet sig til en slags testområde for den nyeste generation af kinesisk digital infrastruktur. Landene spiller en central rolle i Kinas nye silkevej og har de senere år underskrevet en kaskade af kontrakter med kinesiske virksomheder, der skal sørge for, at Golfen fastholder sin position som et af verdens førende højteknologiske områder i det 21. århundrede.
Kinesiske virksomheder leverer således alt fra store cloud-løsninger, 5G-teknologi, AI-baserede overvågningskameraer til den software, der binder alle systemerne sammen.
Det kinesiske økosystem omfatter leverancer fra en bred vifte af kinesiske tech-virksomheder, herunder Huawei (5G), Alibaba (cloud), Tencent (cloud), China Telecom (telekommunikation), Dahua (overvågningsudstyr), DeepSeek (AI) og SenseTime (AI).
Eksempelvis anvender verdens største olieselskab, saudiske Aramco, AI-teknologi fra DeepSeek. DeepSeek sendte rystelser gennem det amerikanske aktiemarked, da selskabet lancerede sin meget omtalte chatbot i starten af 2025, som på mange områder var foran amerikanske konkurrenter som ChatGPT (OpenAI) og Gemini (Google).
Kina er en attraktiv samarbejdspartner af flere årsager. Kinesiske leverandører er villige til at tilpasse den teknologiske arkitektur, så data opbevares lokalt, hvorved golfstaterne har kontrol over den.
Det står i kontrast med amerikanske cloud-løsninger, da amerikansk lovgivning giver de amerikanske myndigheder bredere muligheder for at tilgå data fra amerikanske leverandører. Samtidig kommer samarbejdet med Kina typisk med færre politiske krav og færre finansielle forpligtelser.
Til forskel fra sidste uges aftaler mellem golfstaterne og USA stiller Kina typisk ikke krav om økonomiske modydelser i form af investeringer fra Golfen.
Samtidig dækker kinesiske selskaber ofte en betydelig del af opstartsomkostningerne på nye projekter, da mange af projekterne drives som joint ventures, hvor begge parter deler omkostninger og overskud.
USA og Kina i et geopolitisk skakspil
Når de nye aftaler mellem Golfen og USA under massiv mediedækning er blevet omtalt som ’historiske’, skal man altså have sig for øje, at golfstaterne allerede har et meget tæt samarbejde med Kina på flere af de områder, som USA nu forsøger at sætte sig på.
Dermed kan Golfen komme til at stå midt i en geopolitisk konkurrence mellem de to supermagter. Amerikanerne, som har flere militærbaser i Golfen, er allerede bekymrede for, at kinesisk telekommunikationsudstyr kan opsnappe militære signaler.
Golfstaterne er dog indtil videre lykkedes overraskende godt med at spille på to heste og få det optimale ud af forholdene til USA og Kina.
Spørgsmålet er dog, om den strategi er gangbar på sigt. Selv om både USA og Kina indtil videre har udvist en vis tolerance over for golfstaternes ’dobbeltspil’, vil landene formentlig komme under pres for at vælge side, efterhånden som rivaliseringen mellem USA og Kina intensiveres, da det ikke er i supermagters interesse, at deres samarbejdspartnere har tætte økonomiske eller sikkerhedspolitiske relationer til konkurrerende supermagter.
Golfstaterne kan derfor komme i en situation, hvor de skal kæmpe for at bevare deres strategiske autonomi og samtidig navigere i det geopolitiske pres fra de to supermagter. Om USA eller Kinas strategi er mest succesfuld, må tiden vise.
