Fra ludfattigt land til verdens 14. største økonomi
Af Peter Toft, director, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO
Sydkorea er vokset fra et ludfattigt land efter Koreakrigen, der sluttede i 1953, til en af verdens højst udviklede lande og er nu den 14. største økonomi i verden. Det er med kæmpe globale virksomheder som blandt andre Samsung, Hyundai og LG, hvis produkter, som de fleste danskere kender fra hverdagen. Sydkorea er også et relativt stort, dansk eksportmarked, som danske virksomheder sælger varer til for omkring 15 mia. kroner om året. Sydkorea er nu Danmarks 24. vigtigste eksportmarked, ikke mindst fordi den danske vareeksport, ifølge Dansk Industri, er steget med 100 pct. siden 2011, mens eksporten til resten af verden ”kun” er steget med 60 pct. i samme periode.
Danske muligheder og benspænd
Til trods for den danske succes på markedet står Sydkorea dog over for en række dilemmaer i de kommende år. Hvordan Sydkorea håndterer de dilemmaer, kan potentielt påvirke landet som dansk eksportdestination. Herunder kommer landets håndtering af besværlige, endda farlige nabolande, en økonomisk- og demografisk tilbagegang og en udfordrende energiomstilling mod klimaneutralitet. Særligt kan energiomstillingen, hvis der for alvor satset på flydende havvind, åbne for øget, dansk eksport. Det samme gælder landets atomindustri, hvor også danske virksomheder har teknologiske løsninger på vej fx inden for minireaktorer. Samtidig betyder en voksende ældresektor, at landets behov for medicinske produkter og ældreteknologi vil stige. Omvendt kan de geopolitiske spændinger i det sydkoreanske nabolag øge risikoen i forbindelse med eksport- og investering og spænde ben for investorers og internationale bankers appetit på landet. Men her er dilemmaerne:
Dilemma 1: Besværlige naboer
Sydkorea har siden afslutningen på Koreakrigen i 1953, der permanent delte koreahalvøen i to koreanske stater, nord og syd, haft problemer med naboen mod nord, som kontrolleres af Kim-dynastiet, der forfølger en totalitær politisk model rodfæstet i sovjet-stalinismen. At geopolitik udfordrer på den koreanske halvø, er dog slet ikke noget nyt fænomen. Halvøen, som ofte betegnes som ”Asiens cockpit” har historisk været en stødpudestat mellem regionens traditionelle stormagter, Kina, Rusland og Japan og udsat for lidt af hvert. Siden 1945 trådte også USA ind på den koreanske scene, og USA har spillet en helt afgørende rolle for at stabilisere Sydkoreas eksterne sikkerhed i kraft af militæralliancen mellem de to lande. Styret i Pyongyang opruster imidlertid med atomvåben, og truer regelmæssigt Sydkorea. Og den relativt stabile, geopolitiske situation, som har hersket stort set siden 1953, har været i opbrud i de senere år. Ikke mindst har Kinas opstigning som supermagt stillet Sydkorea i en fornyet geopolitisk kattepine. Sydkorea har ellers haft et nært og godt forhold til Kina siden koldkrigsafslutningen. Men Kinas tiltagende militære aktivisme i regionen og de voksende spændinger i Kinas forhold til USA smitter også af på Sydkoreas situation. Landet står dermed i et voksende geopolitisk dilemma mellem den store kinesiske nabo allieret med Nordkorea og Sydkoreas tætte alliance med USA. Det har blandt andet givet sig udslag i, at Sydkorea indfanges i USA’s accelererende handelskrig med Kina, hvilket dels udfordrer en handelsnation som Sydkorea, og dels skærper landets sikkerhedspolitiske situation.
Dilemma 2: Økonomien og demografien
Økonomien udgør et andet dilemma. Sydkorea har oplevet kometagtig, økonomisk vækst siden 1970’erne. Men væksttempoet er gået ned i gear i de seneste år. Typisk har væksten ligget over 3 pct. om året, men er nu faldet til ca. 2 pct. En af grundene er, at Sydkorea ikke længere i samme grad som tidligere kan indhente andre lande med teknologioverførsel. For landet er nu på en teknologisk førerposition på mange områder fx inden for mikrochips. Men nedgangen i væksten afspejler også andre forhold. Det gælder fx, at landet ikke længere er helt så konkurrencedygtigt som før. Kina puster især Sydkorea i nakken inden for mange industrisektorer, hvor Sydkorea tidligere var førende. Sydkorea står dermed over for en betydelig udfordring i forhold til landets traditionelle industrielle satsning i de kommende år for at fastholde og skabe nye arbejdspladser. En anden væsentlig problematik er landets demografiske afgrund. Sydkorea har verdens ældste befolkning og har udsigt til en alarmerende befolkningsnedgang medmindre dørene åbnes for immigration. Men trods små årgange har især de yngre generationer det svært med at komme ind på arbejds- og boligmarkedet, og utilfredsheden er stor. Sydkorea står dermed over for nogle svære valg i den økonomiske politik i de kommende år.
Dilemma 3: Energi
Energipolitikken er et tredje dilemma, som sydkoreanerne må håndtere. Sydkorea er stadig en ret traditionel, industriel økonomi, hvor kulkraft og naturgas står for hovedparten af landets elforbrug. Især industrisektoren sluger meget elektricitet ikke mindst fordi industriens elpriser krydssubsidieres af forbrugerne, sådan at industrien får en konkurrencefordel på de globale markeder. Men klimaforandringer og landets 2050-mål for klimaneutralitet kræver en hurtig og massiv energiomstilling til CO2-neutrale energiformer. Mens Sydkorea klarer sig godt på atomkraft, hvor landet har en global førerposition, og som forsyner godt 30 pct. af landets elforbrug, så står det sløjt til med vedvarende energi (VE). VE leverer aktuelt blot knapt 8 pct. af Sydkoreas elforbrug. Med landets klima-energiplan skal det tal op på 25 pct. i 2030. Men Sydkorea har med 70 pct.s bjergrigt terræn ikke de bedste muligheder for at opstille solpaneler og vindmøller på land. Til havs betyder store havdybder og kompliceret havbund desuden, at traditionel havvind er vanskelig. Fremtidens flydende vindmøller er formentligt vejen frem, men teknologien er stadig ny og dyr.