De globale investeringsstrømme skifter retning.
Af Jørn Fredsgaard Sørensen, landechef i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Verdensøkonomien er under forandring. Både OECD og FN melder, at omfanget af FDI faldt i 2023. (FDI er strømmen af udenlandske, direkte investeringer.) Samt at FDI som andel af den globale økonomi faldt fra et gennemsnit på 3,3 pct. i 2000'erne til kun at være 1,3 pct. i perioden 2018-2022. FDI-faldet er således ikke nyt, men tendensen til en mere opsplittet verdensøkonomi får ekstra fart af de geopolitiske spændinger mellem især USA og Kina. EU er naturligvis en del af den vestlige verdensorden under ledelse af USA, men både et større politisk spænd over Atlanten og den økonomiske tyngdekraft gør, at lavtlønslandene i den europæiske periferi er et område, som kan få flere udenlandske investeringer.
Investeringsstrømme med tre tyngdefelter: EU, Nordamerika og Asien
En FN-survey blandt de 100 største multinationale virksomheder viser en trend imod større regionalisering af investeringerne indenfor fremstilling og produktion. Dette segment domineres af de store bilproducenter – en sektor, som gennem kinesiske firmaers investeringer i Europa (Ungarn, Serbien) og Nordamerika (Mexico), og tyske firmaers (BMW, Mercedes, Volkswagen) investeringer i Kina meget præcist illustrerer, hvordan globale virksomheder må have et ben i hver lejr af den nye økonomiske verdensorden. EU er naturligvis en del af den vestlige verdensorden under ledelse af USA, men både et større politisk spænd over Atlanten og den økonomiske tyngdekraft gør, at lavtlønslandene i den europæiske periferi faktisk får flere udenlandske investeringer.
Stigningen af FDI til lande i periferien af de økonomiske poler viser, at globale virksomheder helst placerer deres produktion, så de kan sælge i alle tre regioner - Nordamerika, Europa og Asien - men at en position i kanten af tyngdefeltet kan være fordelagtig fremfor en placering direkte i USA, EU eller Kina. Kommer man for tæt på ”kernen”, risikerer man at blive suget ind – og væk fra de andre poler i verdensøkonomien.
Kinas FDI ændrer sig
Vestlige firmaer har stor-investeret i Kina i mange år, men det billede har ændret sig markant. I 2023 faldt FDI i Kina, hvilket primært skyldes den eskalerende handels- og teknologikrig med USA. Kina har også mistet nogle af sine konkurrencefordele, såsom billig arbejdskraft og generøse incitamenter, til andre asiatiske lande, der tilbyder bedre forhold for FDI.
På den anden side har Kina også ambitioner om selv at investere i udlandet, især for at sikre sig adgang til naturressourcer, teknologi og markeder. Kina er gennem sine investeringer blevet en magtfaktor i forskellige regioner, men møder nu flere forhindringer og screeninger fra vestlige værtslande, som er bekymrede for Kinas indflydelse og sikkerhed. Det har gjort det sværere for kinesiske investorer at gennemføre grænseoverskridende fusioner og opkøb, men har ikke forhindret, at Kina i 2023 annoncerede et rekordstort omfang af greenfield projekter (projekter, hvor man ikke køber noget eksisterende, men selv starter på bar mark) i udlandet. Mere end 160 mia. USD skal i de kommende år således placeres i bilfabrikker, raffinaderier, miner og andet over hele verden.
Nye aktører fra Mellemøsten øger kompleksiteten
Også i Mellemøsten bliver der vendt op og ned på tingene. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Saudi-Arabien har i de seneste år været magneter for FDI, men ligesom Kina vil de også gerne selv spille med på den internationale scene. Specielt i Afrika mærker man de mellemøstlige muskler – alene i 2022 og 2023 blev der annonceret nye Afrika-projekter fra UAE og Saudi-Arabien til en værdi af mere end USD 100 mia.
Ligesom i Kina er motivet for de mellemøstlige investeringer en blanding af økonomi og politik. Hvor Kina har overkapacitet i mange hjemlige industrier, har landene i Mellemøsten et ønske om at diversificere deres olieafhængige økonomier. For begge parter gælder det dog, at en del investeringer både sikrer dem adgang til kritiske råvarer og global politisk indflydelse. Udvinding af metaller og mineraler bringer automatisk investorerne i kontakt med værtslandenes regeringer – og den statslige styring er også meget mærkbar på den mellemøstlige side; investeringerne foretages ofte af de halv- eller helstatslige selskaber Masdar, Mubadala og PIF.
Den voksende indflydelse fra Mellemøsten føjer nye lag til en i forvejen kompleks verdensorden. De mellemstore geopolitiske ”swingstater” som Saudi-Arabien, UAE, Tyrkiet, Brasilien, Sydafrika, Indien og Indonesien er i disse år ombejlede af stormagterne pga. deres politiske og økonomiske betydning. Den betydning skyldes ikke alene deres hjemmemarkeder, men også den indflydelse, som de har i mindre, ”alliancefrie” lande – og som de blandt andet udøver gennem deres internationale investeringer.