I Sri Lanka ser en aftale om omlægning af den offentlige gæld ud til at være på trapperne, hvilket kan bane vejen for fremgang, efter en økonomisk cyklon har raseret i mere end et år i kølvandet på landets statsbankerot. Høj bølgegang kan dog forventes – også for danske eksportører.
Af Niels Husted Dall-Hansen, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Der er gode nyheder, og så er der nyheder, der kun er gode, fordi de ikke er så dårlige, som de plejer.
I den sidste kategori ligger nyheden om, at Sri Lankas økonomi i andet kvartal ”blot” skrumpede med 3,1 pct. sammenholdt med året før. Det var sørgeligt nok det bedste ”resultat” siden første kvartal i 2022, hvor væksten sagde -0,5 pct. samtidig med den daværende regering måtte kaste håndklædet i ringen og erklære staten konkurs. Med politisk og økonomisk kaos til følge.
Indtil videre har 2023 været en stor forbedring fra Sri Lankas annus horribilis, og meget tyder på, at 2024 bliver startskuddet for den økonomiske genrejsning af landet, men danske investorer og eksportører skal tage sig i agt, inden de hopper tilbage i det Indiske Ocean, for farvandet vil fortsat være farefuldt.
Hvordan havnede en af Sydasiens næst rigeste land her?
Sri Lankas deroute er lidt af en græsk tragedie. Forklaringen skal til dels findes i, at landet har været udsat for en lang række kriser de seneste syv år. Tørke i 2017, et frygteligt terrorangreb i 2019 og covid-19 er bare tre af plagerne.
Efter at valutareserven og landets kreditværdighed var opbrugt, havde landets virksomheder og indbyggere mere end svært ved at importere basale fornødenheder, med stor mangel på især mad og energi til følge, samtidig med at fattigdomsraten fordobledes til ca. 25 pct. af befolkningen, der levede for mindre end 25 kr. om dagen. Varemanglen, sammen med en kraftig depreciering af landets valuta, og finansieringen af underskuddet på statens budgetter gennem centralbankens seddelpresse, var alle med til at inflationen eksploderede, samtidig med at økonomien faldt sammen.
Gældsaftale markerer stort gennembrud
De værste konsekvenser ser dog ud til at være i bakspejlet. Sidste år var inflationen 70 pct. i september, i år omkring 2 pct. Sidste år faldt BNP med 7 pct., i år forventer EIFO, at faldet reduceres til mellem 1 og 2 pct. samt en positiv vækst fra 2024. Der spirer en behersket optimisme, selv om at listen over landets problemer stadig er alenlang.
Baggrunden for optimismen er den økonomiske redningskrans, som IMF i marts kunne kaste ud til den nødstedte østat, efter at Kina og Indien gik med til at restrukturere deres lån til Sri Lanka, på lige fod med de gamle, klassiske kreditornationer som USA, Frankrig og Japan. Et sådant samarbejde mellem ”nye” og ”gamle” kreditorer vil være lidt af en nyskabelse i emerging markets, hvor private obligationsejere og Kina er de suverænt største kreditorgrupper, hvilket hidtil har skabt en bekymring for, at de lande ikke ville kunne løse deres gældskriser, da Kina i sin konflikt med USA har set med modvilje på det internationale finansielle system, som IMF er eksponent for. Men det er påkrævet, hvis midlerne fra IMF skal fortsætte med at understøtte den økonomiske reformkurs.
Baggrunden for optimismen er den økonomiske redningskrans fra IMF
De fleste eksperter forventer, at en sådan aftale vil blive præsenteret i løbet af efteråret, måske allerede i næste uge under IMF og Verdensbankens årsmøder i Marokko, men intet er garanteret i verden af statslige konkurser.
Selv hvis det lykkedes Sri Lanka at lande en aftale, vil faldgruberne fortsat være mangfoldige, for så venter landets private kreditorer i baggrunden. Og da pengene primært skal komme gennem øgede skatteindtægterne, er det EIFO’s forventning, at det kommer til at give politiske bølgeskvulp i de kommende år.