Renten på egyptiske statsobligationer er steget markant i år og vidner om, at investorerne frygter en statsbankerot.
Af: Lynge Gørtz Smestad, Chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Egyptens indbyggertallet er firedoblet siden 1960, og i dag bor der over 100 millioner mennesker i landet, der dermed både er Nordafrikas mest befolkningsrige land og den største økonomi.
Det store befolkningsboom har medført, at Egypten de senere år har bygget det ene megaprojekt efter det andet, så landets infrastruktur kan rumme de mange mennesker. Det indebærer bl.a. konstruktionen af en ny administrativ hovedstad øst for Cairo, som, når den er færdigbygget, kan huse 7 millioner mennesker.
Korte løbetider
De mange projekter kommer dog med en pris. Egypten har gennem en årrække opbygget en stor gæld, som er steget til ca. 95 pct. af bnp. Samtidig er gælden med korte løbetider. Derfor forfalder der store afdrag til betaling de kommende år, og investorerne er begyndt at frygte, at Egypten ikke vil kunne honorere disse forpligtelser. Det har resulteret i, at renten på egyptiske statsobligationer er steget kraftigt i år. Den effektive rente på en 10-årig egyptisk dollar-statsobligation er nu oppe på 17 pct.
Egyptens samlede gældsforpligtelser anslås at udgøre ca. 100 mia. dollars de næste fire år. Historisk har det meste af gælden været i lokal valuta, men en stigende del af gælden er i dollars. Den Internationale Valutafond, IMF, anslog tidligere i år, at når Egyptens centralbanks aktuelle dollar-beholdning og de forventede dollar-indtægter og -udgifter de næste fire år holdes op mod hinanden, så mangler der 17 mia. dollars i kassen.
Statsstyret økonomi
Egypten har historik for at søge hjælp hos IMF, når landet kommer i finansielle problemer. Landet indgik i 2016 en aftale med IMF om et lån på 12 mia. dollars, som kom med krav om en række reformer. Egypten skulle gå over til et mere fleksibelt valutaregime for at forbedre konkurrenceevnen, nedbringe subsidier, mindske statens rolle i økonomien og udvide skattegrundlaget. Egypten fik gennemført visse reformer, og i 2019 var landets statsfinanser kommet så meget på fode igen, at Egypten kunne træde ud af IMF-programmet.
Det viste sig dog hurtigt, at Egypten ikke havde fået løst de grundlæggende problemer. Selv om landet kortvarigt var gået over til en markedsbestemt valutakurs, gik centralbanken hurtigt tilbage til en fastkurspolitik. Samtidig havde man ikke fået taget et opgør med de uproduktive statsejede virksomheder. Det betød, at landet stod dårligt rustet, da først covid-pandemien og siden de stigende kornpriser i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine ramte økonomien hårdt.
Ny IMF-hjælp
Som følge af de økonomiske ubalancer indgik Egypten i december 2022 en ny aftale med IMF om et lån, hvor udbetalinger afhænger af, om Egypten lever op til IMF’s reformkrav. Denne gang var lånet på beskedne 3 mia. dollars, men det var forventningen, at IMF-programmet ville føre til yderligere hjælp i form af bilateral støtte fra de arabiske olielande, som historisk har støttet Egypten.
De seneste måneder er det dog blevet klart, at Egypten har svært ved at gennemføre de påkrævede reformer, og udbetalingerne under IMF-programmet står til at blive udskudt. Samtidig er de arabiske olielande mere tilbageholdende end tidligere med at støtte Egypten. Landene har således afvist at komme med finansiel hjælp, indtil Egypten gennemfører IMF’s krav. Derfor vil investorerne den kommende tid følge tæt med i, hvordan reformerne skrider frem, og i hvilket omfang den økonomiske støtte bliver frigivet. Danske virksomheder, der laver forretninger i Egypten, bør have de økonomiske risici for øje.
Denne analyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.