Hvorfor vinder nogle lande så mange olympiske medaljer, mens ca. 70 andre lande aldrig har vundet en eneste? Man behøver ikke at være sportsnørd for at svare på det spørgsmål, det meste kan forklares med nogle få, socioøkonomiske og politiske faktorer. Målt ud fra disse faktorer bokser Danmark langt over sin vægtklasse.
Af Holger Sandte, Principal Analyst, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Ved sommer-OL i Paris fra den 26. juli vil atleter fra ca. 200 lande konkurrere i 329 discipliner. Når medaljerne skal tælles op, er der en stærk følelse af deja-vu. USA og Kina ligger typisk i top, efterfulgt af Rusland og Storbritannien, og ofte ligger lande som Frankrig, Tyskland, Italien og nogle gange Japan og Sydkorea i top ti.
De moderne olympiske lege var egentlig tænkt som en konkurrence mellem individuelle atleter, ikke mellem lande. I virkeligheden anses et lands atleters succes dog for at være en vigtig kilde til national prestige. Medaljetabeller efter lande får meget opmærksomhed, uanset om det går godt eller knap så godt.
De største økonomier vinder flest medaljer
Hvor stor befolkningen og det olympiske hold er, spiller selvfølgelig en vigtig rolle for medaljehøsten, dog ikke den eneste. Kina står for 18 procent af verdens befolkning, dog vandt landet "kun" otte procent af alle medaljer ved sommer-OL i 2021 i Tokyo. Indien, verdens mest folkerige land, har indtil videre vundet 35 medaljer ved alle OL, syv mere end den amerikanske svømmer Michael Phelps. Manglende prioritering kan spille en rolle, men mere generelt spiller indkomstniveauet ind. Blandt de lande, der aldrig har vundet medaljer, er der mange, der simpelthen mangler ressourcer til at konkurrere på verdensplan. Når atleter fra lavindkomstlande vinder, sker det tit i discipliner med lavere omkostninger, som f.eks. brydning. Rige lande klarer sig til gengæld bedre i dyre sportsgrene som ridning og sejlads.
Det viser sig, at BNP pr. indbygger og befolkningstal har lige store effekter på ”produktionen” af
olympiske medaljer. Det tyder på, at BNP er den bedste indikator for nationale, olympiske
præstationer. Derfor overrasker det ikke, at de fleste af verdens ti største økonomier også typisk ligger i top ti ved sommer OL.
Succes avler succes
Hvis et land overperformer systematisk er det typisk fordi, der investeres meget og målrettet i sport, tit kombineret med en underliggende sportskultur og en særlig begejstring for konkurrence. Her er Australien et godt eksempel, den 13. største økonomi i verden, men ofte i top ti for medaljer. Specialisering i svømning og atletik – de to sportsgrene med flest medaljer – hjælper selvfølgelig også. Succes avler succes, og et lands stærke præstationer ved tidligere OL kan inspirere fremtidige generationer og skabe en vindertradition.
Værtsnationer overpræsterer …
Det ville slet overraske at se de franske atleter gøre det rigtig godt ved de kommende sommerlege. Værtsnationer har et større hold, investerer kraftigt i begivenheden og har det jublende hjemmepublikum i ryggen. Undersøgelser peger på flere guldmedaljer og en stigning på to procent i det samlede antal medaljer som følge af værtsnationseffekten. Der er også tegn på, at de tidligere og efterfølgende værtslande klarer sig godt. Så hold godt øje med Japan og USA.
… og det gjorde østblokken også
I østblok-landene under den kolde krig havde mobilisering af samfundets ressourcer til sport og OL en mere tvungen karakter. Selvom Sovjetunionen deltog kun i ni sommer-OL - hvor de hentede flest guldmedaljer i seks -, er de er stadig nr. to på den evige medaljerangliste efter USA. Atleter fra den tidligere østblok trænede under professionelle betingelser og på fuld tid, hvorimod deltagere fra Vesten lignede mere amatører, nok også men hensyn til adgang til stærke lægemidler. I den nyere olympiske fortid har (post-)kommunistiske lande stadig klaret sig lidt bedre, end hvad andre faktorer kan forklare, men effekten ser ud til at være aftagende. I dag er det ikke den anbefalede strategi for et land at konvertere til kommunismen, hvis målet er olympisk succes.
San Marino i front, ikke USA
Succes kan defineres på forskellige måder, og det gælder også for olympisk hæder. Er det nu så imponerende, at store og rige lande vinder en masse medaljer? Nogle få medaljer vundet af atleter fra et lille land kan betragtes som en stærkere præstation. Målt pr. indbygger var det San Marino som hentede flest medaljer i Tokyo, én sølv- og to bronzemedaljer for at være præcis. De tre lande, der har vundet flest medaljer pr. indbygger ved sommer-OL siden 1896, er Bahamas, Ungarn og Finland, efterfulgt af Sverige og Danmark.
Hvad så med Danmark ved OL i Paris?
De danske OL-deltagere vandt 15 medaljer ved OL i Rio i 2016 og 11 i Tokyo, svarende til 1,5 hhv. 1 procent af alle medaljerne. Ikke så dårligt for et lille land, der står for under 0,1 procent af den globale befolkning og 0,4 procent af globalt BNP. Sådan set bokser Danmark et godt stykke over sin egen vægtklasse – hvorfor ikke også i Paris? Denne gang bliver det 14 medaljer. Prognosen er baseret på tidligere præstationer, stor tillid til de danske deltagere, kombineret med en lille portion ønsketænkning.