Global demokratisk tilbagegang kan svække danske eksportmarkeder
Foto: Blandt de lande, der tydeligt har mistet demokratiske kredentialer, er Ungarn. Shutterstock
Det globale tilbageslag for demokratiet skaber usikkerhed, svækker vækst og undergraver tilliden til institutioner. For Danmark betyder det øget risiko for eksportvirksomheder, som må kombinere markedsmuligheder med skarpere forståelse af politisk risiko.
Peter Toft, Ph.D., director, country & bank risk, EIFO
Siden slutningen af det 19. århundrede har demokratiet bevæget sig i bølger. Fire gange er det skyllet frem, hver gang med et større antal lande, der indførte frie valg, gensidig institutionel kontrol og styrkebalance (magtens tredeling) og beskyttelse af individuelle frihedsrettigheder.
Den seneste og største bølge var 1990’ernes demokratisering efter murens fald, hvor store dele af Østeuropa, Latinamerika, Asien og Afrika tog afgørende skridt i retning af åbne samfund.
Men over de seneste ca. 15 år har strømmen vendt.
Ifølge en række anerkendte demokratiindeks er antallet af liberale demokratier faldet, mens flere lande nu bevæger sig i autokratisk retning.
Denne udvikling er i sig selv urovækkende. Men den har også økonomiske konsekvenser – og dermed stor betydning for en åben økonomi som Danmark, hvor halvdelen af økonomien hviler på eksport til et globalt marked, der i stigende grad bliver politisk usikkert.
Fire bølger – og tilbageslag
Forskere i demokratisering har dokumenteret fire store bølger i det 20. og 21. århundrede. Den første skyllede hen over Europa i årene omkring Første Verdenskrig. Den anden kom efter Anden Verdenskrig, stærkt præget af genopbygning og vestlige institutioner.
En mindre bølge rullede efter 1970, særligt i Sydeuropa og Latinamerika, mens 1990’erne repræsenterede den ubestridt største demokratiseringsperiode nogensinde. Men alle demokratibølger har også haft tilbageslag. Og vi befinder os nu midt i et af de mest markante.
V-Dem-instituttets seneste rapport taler om en global ”autokratiseringsbølge”. For første gang i over 20 år er der flere autokratier (91) end demokratier (88), og næsten tre fjerdedele af verdens befolkning lever nu under autokratiske styreformer – det højeste niveau siden 1978.
Antallet af liberale demokratier er nede på blot 29 lande og 12 procent af verdens befolkning. Economist Intelligence Unit (EIU) har konstateret tilbagegang i gennemsnitsniveauet for demokrati i næsten alle verdensdele siden 2015. Og ngo’en Freedom House vurderer i sin årlige rangliste, at frihedsrettighederne i verden har været under pres 18 år i træk.
Hvis autokratisering fortsætter, kan det bidrage til en langsomt nedadgående spiral for verdensøkonomien i forhold til tidligere trends – til skade for danske eksportører og dansk velstand.
— Peter Toft, Ph.D., director, country & bank risk, EIFO
Blandt de lande, der tydeligt har mistet demokratiske kredentialer, er Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán har skabt grundlag for en regulær partistat, Indien, hvor premierminister Narendra Modis BJP-parti gradvist har svækket religionsfriheden, mindretals- og ytringsrettigheder. Hertil kommer demokratiske tilbageslag i Tyrkiet og Thailand og militære kup i en række afrikanske lande.
Men selv i vestlige kernedemokratier er tilbagegangen mærkbar ifølge disse undersøgelser: Det politiske system i præsident Trumps USA er f.eks. i stigende grad præget af institutionelle konflikter og forsøg på at udvide grænserne for præsidentembedets beføjelser.
Demokrati og institutioner hænger sammen
At demokrati har værdi for et godt liv, er åbenlyst for de fleste. Men forskning inden for politisk økonomi understøtter også, at nedslidningen af demokratiske institutioner har en høj pris.
Økonomerne, der i 2024 modtog Nobelprisen i økonomi, Daron Acemoglu, Simon Johnson og James Robinson, har med afsæt i afkoloniserede udviklingslande og forskellene i deres nedarvede institutioner påvist, hvordan demokrati og inkluderende institutioner stimulerer langsigtet økonomisk udvikling.
Politiske systemer, der bygger på pluralisme, gennemsigtighed og magtens tredeling, giver mere stabile langsigtede rammer, som gør det muligt for virksomheder at investere og for borgere at planlægge deres fremtid.
Andre studier, blandt andet af James Morrow og kolleger, peger på, at demokratiske valgsystemer typisk producerer flere offentlige goder – altså infrastruktur, uddannelse, sundhed, men også mindre korruption og mere retsstat – grundelementer, som udgør fundamentet under en produktiv og stabil økonomi.
Når den politiske proces derimod indsnævres markant eller lukkes helt, og magten koncentreres hos en snæver elite, undermineres de inkluderende institutioner.
Uafhængige domstole, forvaltningens neutralitet og gennemsigtigheden i lovreguleringen svækkes typisk. Autokratier har således et troværdighedsproblem: Uden institutionelle kontroller på magtudøvelsen - ultimativt vælgernes dom, kan de sjældent give troværdige og pålidelige løfter om fremtidig politik eller investorbeskyttelse.
Konsekvenser for verdensøkonomien – og Danmark
For Danmark har denne udvikling særlig relevans. Som en lille, åben økonomi er vi ekstra afhængige af udviklingen på de internationale markeder. Over halvdelen af vores samlede bruttonationalindkomst udspringer af eksport, og de fleste danske virksomheder er derfor følsomme over for politiske udviklinger i udlandet.
På den korte bane vil demokratisk tilbagegang mest direkte kunne ramme danske virksomheders direkte investeringer i berørte eksportmarkeder og øge risikoen for skuffende afkast eller deciderede tab f.eks. som følge af pludselig ændret regulering eller politisk uro som ofte følger i kølvandet på politiske regimeændringer.
Men på længere sigt vil forringede institutionelle rammer også kunne få en mere indirekte opslidningseffekt. Uden stærke og stabile institutioner og uafhængige domstole bliver udenlandske og nationale investorer tilbageholdende og en befolkning mister incitamentet til at investere i egen fremtid.
Færre investeringer betyder lavere produktionskapacitet og dermed på sigt også lavere økonomisk aktivitet og efterspørgsel efter importgoder f.eks. fra Danmark.
Selvom højvækstmarkeder vil kunne opnå pæne vækstrater som følge af teknologioverførsel, så betyder nedslidning af demokratiske institutioner formentlig et lavere globalt vækstpotentiale på lang sigt og også lavere samlet handelsvolumen.
Hvis autokratisering fortsætter, kan det bidrage til en langsomt nedadgående spiral for verdensøkonomien i forhold til tidligere trends – til skade for danske eksportører og dansk velstand.
Nærmarkeder stabile – vækstmarkeder sårbare
Det er i den forbindelse heldigt i første omgang, at Danmarks eksport i høj grad orienteret mod nærliggende EU- og Nordeuropæiske lande, hvor institutionerne stadig er relativt stærke.
Men netop fordi vækstpotentialet her er begrænset, må danske virksomheder i stigende grad søge mod højvækstmarkeder i Asien, Afrika eller Latinamerika. Og vores største eksportmarkeder er ofte selv afhængige af afsætning længere væk. Det er præcis i disse regioner, at demokratiets skrøbelighed er mest tydelig.
Rusland er et ekstremt skrækeksempel. Nationaliseringer af vestlige virksomheder efter invasionen af Ukraine og gensidige sanktioner har fuldstændig skudt retsstaten i sænk, der var blevet godt undermineret under Putin allerede. I Tyrkiet har præsident Erdogan i årevis indskrænket pressefriheden og centralbankens uafhængighed – med høj inflation og kapitalflugt som følge.
I Indien ser vi stigende pres mod medier, NGO’er og religiøse minoriteter. Historien viser, at politiske indgreb i økonomien i sådanne systemer kan komme hurtigt og uforudsigeligt.
En central pointe er, at det i sidste ende ikke blot er ”demokrati” i form af afstemninger, men den institutionelle pluralisme – retten til at organisere sig, frie medier, uafhængige domstole og respekt for mindretal – som langsigtet og stabil økonomisk vækst og international kapital hviler på.
Når denne pluralisme svækkes, bliver institutionerne mindre forudsigelige. Og når spillereglerne kan ændres natten over, bliver både handel og investeringer mere skrøbelige.
Hvad kan danske virksomheder gøre?
Den globale demokratiske tilbagegang er en megatrend, der ikke ser ud til at standse og vendes foreløbigt. Men danske eksportører og investorer kan tilpasse sig en ny verdensorden med mere politisk risiko og navigere mere forsigtigt i de nye politiske farvande.
Der findes metoder til at afdække og forsikre politisk risiko eksempelvis gennem eksportkreditordninger, rådgivning og analyser af lokale forhold. Danske selskaber bør i højere grad både være strategisk opmærksomme på de markeder, de går ind i, og forsikre sig mod uventede indgreb.
Det globale tilbageslag for demokratiet er dårligt nyt, ikke kun for de værdier Europa traditionelt forsvarer, men også for verdensøkonomiens sundhed. Demokratiske tilbagetog reducerer tiltroen til institutioner, hæmmer investeringer og svækker langsigtet vækst.
For Danmark betyder det, at vores eksportøkonomis fundament bliver mere usikkert. For eksportvirksomheder bliver udfordringen derfor dobbelt.
På den ene side skal man søge muligheder og vækst på nye markeder. På den anden side kræver det en langt stærkere forståelse af politisk risiko, når demokratiske institutioner sættes under pres og verden præges af stadigt flere autokratier. Eksport og investering med lav risiko kan ikke længere tages for givet.
