Den 23. februar skal tyskerne til valg. Hovedopgaven for den nye regering bliver at trylle optimisme og vækst frem efter to års stagnation. Her er fem bud på, hvordan tingene kan udvikle sig økonomisk og politisk i det nye år.
Af Holger Sandte, Principal Analyst i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Selv om dansk økonomi ser robust ud, er det ikke helt uvigtigt, hvad der kommer til at ske syd for grænsen. Tyskland er stadig langt det vigtigste marked for dansk eksport med hensyn til varer, der krydser den danske grænse, hvis der altså ses bort fra varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, som fylder meget i den danske eksport til USA. Med omkring 130 mia. kr. i 2024 var eksportværdien omkring dobbelt så stor som dansk eksport til USA. Derudover var tilbagegangen af eksporten sammenlignet med rekordåret 2022 mere begrænset. Omkring 100.000 danske arbejdspladser afhænger af eksport til Tyskland, og to ud af tre overnatninger i danske feriehuse foretages af tyskere.
Forbundskansler Friedrich Merz
Nu skal der være valg, og nyvalget den 23. februar sker på baggrund af, at trafiklyskoalitionen mellem Socialdemokraterne (SPD), De Grønne og De Liberale brød sammen på grund af interne uenigheder bl.a. om gældsbremsen. Meningsmålinger tyder på, at det konservative CDU vil vinde klart sammen med deres bayerske søsterparti CSU. Så bliver CDU's partiformand Friedrich Merz Tysklands næste forbundskansler, medmindre SPD under Olaf Scholz gør et helt uventet comeback. Regeringsdannelsen kan sagtens tage indtil maj/juni, og det højrenationale parti Afd kan blive det største oppositionsparti.
For folk over 45 er fremtidens mand en velkendt figur i tysk politik. For mere end 20 år siden var han CDU/CSU’s gruppeformand i Forbundsdagen, indtil Angela Merkel kørte (også) ham ud på et sidespor. Merz arbejdede så som lobbyist og advokat, mest i den finansielle sektor, før han vendte tilbage til politik i 2018. Blandt hans økonomiske mærkesager er lavere indkomstskat og afbureaukratisering så virksomheder får bedre vilkår for innovation og vækst.
Mange små justeringer i stedet for motorsaven
Tyskland bør turde mere disruption à la Javier Milei og Elon Musk, sagde den nyligt fyrede finansminister Lindner. Han anser en motorsav for nødvendig for at genoprette konkurrenceevnen, det er ikke nok bare at justere et par skruer her og der.
Der er en hel del sandhed i Lindners udsagn, men motorsaven bliver nok i skuret indtil videre. Det ene er, at Merz' CDU får brug for mindst én koalitionspartner, sandsynligvis Socialdemokraterne, måske også De Grønne eller De Liberale. Koalition betyder kompromis, og kompromiser skrives ikke med en motorsav. For det andet: Sidste gang Tyskland oplevede gennemgribende økonomiske reformer for 20 år siden skete det, fordi fem millioner arbejdsløse og et stort hul i det offentlige budget efterlod intet andet valg. Den samme klare følelse af at stå med ryggen mod muren er ikke – endnu? – helt til stede. Nogle vigtige, økonomisk anbefalede reformer som det ikke-demografisikrede pensionssystem og det über-komplekse og langsomme føderale system er indtil videre ikke engang på den politiske dagsorden.
Sats ikke på atomkraftens tilbagevenden
Høje energipriser er en vigtig årsag til den tyske økonomiske svaghed, især i industrien. I lyset af deres tårnhøje energiregninger var et flertal af tyskerne imod at slukke for de resterende tre atomkraftværker i 2023. Det betyder dog ikke, at der nu er bred opbakning til en tilbagevenden til atomkraft. Ligesom pensionsreform er atomenergi ikke et emne, der kan vinde valg. Ikke engang de tyske operatører selv ønsker atomkraft, formentlig fordi de er trætte af de mange energipolitiske kovendinger. CDU vil have undersøgt potentialet i nyere teknologier som små modulære reaktorer, men atomenergi som en væsentlig del af det tyske energimiks ligger ikke i horisonten. Tysk produceret atomenergi, for at være mere præcis, for når den importeres fra Frankrig, er tyskerne mindre afvisende.
En uvis opblødning af gældsbremsen
En af væksthindringerne i Tyskland er, at store dele af den offentlige infrastruktur er i en elendig forfatning på grund af mange års underinvestering. Med skatteindtægter på over 900 milliarder euro om året skal der være plads til omprioriteringer. Men så skal der også komme flere midler til forsvaret og den grønne omstilling, hvilket kunne tale for højere offentlig gæld. Gældsbremse, som står i forfatningen, kan suspenderes med et simpelt flertal i Forbundsdagen, men forfatningsdomstolen vil forhindre politikerne i at gøre undtagelsen til den nye regel. Som oppositionspolitiker var Friedrich Merz en ihærdig forsvarer af gældsbremsen, men nu ser han ud til at være åben for visse ændringer. En ændring af forfatningen kræver to tredjedeles flertal i begge kamre af parlamentet. Mens midterpartierne måske kan blive enige om en opblødning, kan partier på den yderste højre- og venstrefløj vinde nok mandater i Forbundsdagen til at forhindre ændringer.
En smule vækst i bedste fald
Økonomiske opsving i Tyskland begynder typisk med en stigning i eksporten af kapitalgoder. Det kommer næppe til at ske i år – tværtimod kan det være, at USA øger toldmurene; ca. 10 pct. af tysk eksport går til USA. Faldende renter, aftagende politisk usikkerhed og stigende reallønninger kan give forbrugerne lidt medvind. På den anden side vil antallet af arbejdsløse stige. For at opnå én eller to procent årlig vækst, skal Tyskland løse sine strukturelle udfordringer. Hvad der ikke er blevet grundigt vedligeholdt i 20 år, kan ikke sattes i stand på kort tid. Men reparationen af den økonomiske model skal starte med fuld fart i år.