Den 10. december 2023 tiltrådte den meget højreorienterede liberalist Javier Milei som Argentinas præsident med en ambition om at få styr på landets økonomi og statens finanser. Nu, et år efter, kan han og Argentina notere flere bemærkelsesværdige resultater.
Af Lars Piil Damm, Chefanalytiker, EIFO
Den økonomiuddannede Javier Milei turnerede under valgkampen i 2023 rundt med en motorsav for at vise, hvordan han ville skære en ordentlig luns af de offentlige udgifter for at få styr på statens gældsplagede økonomi.
Og Milei har levet op til dette løfte, idet hans regering har gennemført meget store offentlige besparelser, så de offentlige finanser ventes at gå fra et underskud på næsten 5 pct. af BNP i 2023 til tæt på balance i år.
Den markante forbedring af de offentlige finanser er fremkommet ved at skære benhårdt i de offentlige udgifter, hvilket bl.a. har ramt pensionister, universiteter og offentligt ansatte hårdt og har udløst en række store demonstrationer mod regeringen.
Alligevel er opbakningen til præsidenten og regeringen fortsat på et ganske højt niveau, da mange argentinere håber, at regeringen kan få bragt landets økonomi på ret kurs efter tidligere regeringers fejlslagne forsøg.
En faktor, som argentinerne kigger nøje på, når de skal vurdere en regering, er inflationen, da landet i en årrække har haft en alt for høj inflation, som har udhulet lønningerne og ført til stigende fattigdom. I de seneste måneder er inflationen dog faldet markant, og den månedlige inflation nåede ned på 2,7 pct. i oktober, hvilket var det laveste niveau siden november 2021.
Dette har været med til at øge opbakningen til Milei på det seneste.
Centralbanken har i år kun ladet den officielle argentinske pesokurs blive svækket med 2 pct. om måneden over for US-dollaren, og det har medvirket kraftigt til at nedbringe inflationen i det seneste halve år. Den årlige inflation var på 193 pct. i oktober, men i april var den helt oppe på 289 pct. Der forestår dog stadig et stort arbejde med at nedbringe inflationen til et mere acceptabelt niveau.
De store offentlige besparelser har ramt den økonomiske vækst hårdt, og Argentina ventes at få en negativ økonomisk vækst på 4 pct. i år, men næste år er forventningen en positiv vækst på omkring 3,6 pct.
Lave valutareserver
Argentinas valutareserver er meget lave, men de er blevet styrket lidt i de seneste måneder, bl.a. fordi regeringen har implementeret et skatte-amnesti-program, som har fået argentinerne til at tage omkring 18 milliarder US-dollars hjem fra udlandet og ud af bankbokse mv.
På grund af de lave valutareserver har Argentina fortsat omfattende valutarestriktioner, selv om det er regeringens mål at fjerne disse, men det er positivt, at regeringen har været i stand til at lempe nogle af restriktionerne.
Regeringen ønsker at styrke valutareserverne yderligere, før den finder det forsvarligt at fjerne hovedparten af valutarestriktionerne. Til det formål ønsker regeringen at låne flere penge af IMF, og Milei, der er på meget god fod med Trump, håber formentlig, at han kan få opbakning fra USA i IMF, så Argentina kan få et sådant lån (på måske 10-15 mia. US-dollars).
Det er dog usikkert, om det vil lykkes, da Argentina allerede har lån på over 40 mia. US-dollars hos IMF, som det vil være en udfordring at betale tilbage.
Finansmarkederne har dog stigende tillid til Argentina, og landets risikopræmie er faldet markant i år og er nu nede i et niveau, hvor det kunne være muligt for staten at finansiere sig via de internationale kapitalmarkeder.
Ratingbureauerne Fitch og S&P har også bemærket de finanspolitiske forbedringer i Argentina og har begge opgraderet Argentina til CCC i år, hvilket dog fortsat er meget lavt og indikerer, at der er stor risiko for, at staten ikke kan honorere sine gældsforpligtelser.
Hvis de gode meningsmålinger holder, kan præsident Milei komme styrket ud af midtvejsvalget i oktober 2025 og fortsætte genopretningen af landets økonomi, men meget kan ske inden oktober, og Argentina går et interessant 2025 i møde