Den 19. november er der præsidentvalg i Chile, og det tegner for nærværende til at blive et polariseret kapløb mellem den højreorienterede Antonio Kast og Jeannette Jara fra Kommunistpartiet.
Lars Piil Damm, Principal Analyst, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Chile står foran et tæt valg, idet der i skrivende stund ser ud til at blive stort set dødt løb mellem den højreorienterede Antonio Kast og den venstreorienterede Jeannette Jara.
I slutningen af august viste en meningsmåling, at hvis der var valg nu, ville 27 pct. af stemmerne gå til Antonio Kast og 26 pct. til Jeannette Jara i første valgrunde, mens andre kandidater lå et godt stykke efter.
Hvis ingen kandidat opnår tilstrækkeligt mange stemmer ved første valgrunde i november, vil de to kandidater, der opnår flest stemmer, gå videre til en anden valgrunde i december, og det ser altså ud til, at Kast og Jara vil skulle kæmpe om præsidentposten i en anden valgrunde.
Chiles nuværende præsident, Gabriel Boric, kan ikke genopstille, og den tidligere arbejdsminister Jeannette Jara blev valgt som regeringskoalitionens præsidentkandidat i juni. Oppositionen stiller op med flere kandidater, men Antonio Kast fører klart i dette felt. Hvis en kandidat fra højrefløjen vinder, vil der formentlig være øget fokus på sikkerhedssituationen, immigration og at skabe vækst i økonomien.
Antonio Kast ønsker at forbedre sikkerhedssituationen, og han har udtalt, at han vil lukke grænsen for at standse tilstrømningen af immigranter. Kast har erfaring med præsidentvalg, da han tabte til præsident Boric i anden valgrunde i 2021 og til den tidligere præsident, Sebastian Piñera, i første valgrunde i 2017.
Jeannette Jara er fra kommunistpartiet, så der er udsigt til et meget polariseret valg, der styrker Kasts muligheder i en anden valgrunde. Jara blev populær som arbejdsminister fra 2022 til april 2025 ved at bidrage væsentligt til at få kongressen til at vedtage en lov om 40-timers arbejdsuge, en forhøjelse af mindstelønnen og en pensionsreform.
Chile oplevede store uroligheder og demonstrationer mod blandt andet indkomstulighed i 2019, men siden er roen vendt tilbage. Pensionsreformen, der blev vedtaget i januar i år og øger minimumspensionen, kan forhåbentlig bidrage til at begrænse den sociale utilfredshed.
Sikkerhed, inflation og arbejdsløshed bekymrer
De chilenske vælgere er bekymrede for sikkerhedssituationen i landet, selv om sikkerheden er bedre end i mange lande i Latinamerika. Følelsen af en dårlig sikkerhedssituation gavner Kast. Chiles mordrate er faldet i forhold til toppen i 2022, men ligger stadig højere end for 10 år siden. En stigning i narkokriminalitet og kidnapninger bekymrer også chilenerne.
Opinionsundersøgelser peger på inflation og arbejdsløshed som chilenernes største økonomiske bekymringer. Chile havde en ret høj inflation i 2022 og 2023, men inflationen faldt til omkring 4 pct. i 2024 og forventes at være på samme niveau i år.
Arbejdsløsheden steg til 8,9 pct. i 2. kvartal i år, hvilket var en stigning på 0,6 procentpoint over det seneste år. 37 pct. af chilenerne peger på stigende immigration som hovedårsagen til den stigende arbejdsløshed. En relativt lav økonomisk vækst betyder, at der skabes for få nye arbejdspladser.
Den økonomiske vækst lå på 2,6 pct. i 2024 og forventes at forblive omkring dette niveau i år. I perioden 2015 til 2024 lå den økonomiske vækst i gennemsnit på 2 pct., og der er behov for at styrke produktiviteten.
Højt ratet
Staten Chile er højt ratet af ratingbureauerne og er ratet A af S&P. Chile har en moderat offentlig gæld på omkring 42 pct. af BNP og er kendetegnet ved stærke institutioner og en historie med fornuftige finanspolitiske og makroøkonomiske politikker.
Chile er meget afhængig af eksport af kobber, der står for omkring halvdelen af eksporten. Chile har verdens største kobberreserver og verdens næststørste litiumreserver og er dermed i en god position til at profitere fra den grønne omstilling i verden. Minesektoren er således særdeles vigtig for Chiles økonomiske vækst, men Chile har også gode muligheder inden for andre sektorer, fx sol- og vindenergi.
Uanset udfaldet af præsidentvalget forventes Chile også i de kommende år at byde på gode eksport- og investeringsmuligheder for danske virksomheder.