Forestil dig et lykkeligt land, hvor økonomien er i fremgang, hvor regeringen har en sammenhængende plan for tackling af de mange udfordringer, og hvor befolkning og virksomheder ser optimistisk på fremtiden. Så har du nogenlunde det modsatte af, hvad der præger Tyskland lige nu.
Af: Holger Sandte, Chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
På det seneste har tysk økonomi lignet landets fodboldlandshold – langt fra topform. Bnp er stort set på samme niveau som før pandemien, mens den er 2,5 pct. større i Italien, 5 pct. i Holland og 8 pct. i Danmark. Som det eneste store euroland var Tyskland i recession i vinterhalvåret 2022/23. Høje energipriser og inflation, stigende renter og en stram finanspolitik var mere end især forbrugerne kunne klare. Livet i Tyskland er blevet dyrt, hvilket kan opleves på café eller i supermarked.
Kernen i den tyske model er fortsat fremstillingssektoren med særlig fokus på køretøjer og andre kapitalgoder. Siden 2008 er produktionen dog faldet med næsten 10 pct., og den er nu på niveau med 2007. Selvom bilproduktionen er i langsom bedring, mærker den tydeligt den øgede konkurrence fra Kina, som er Tysklands klart vigtigste leverandørland. Mere end nulvækst kan ikke forventes for EU’s største økonomi i år.
Regering i hård modvind
Det er ikke kun økonomien, der har det svært for tiden, men også regeringskoalitionen mellem Socialdemokraterne (SPD), De Grønne og De Liberale, som har siddet ved magten siden december 2021. Et stort flertal i befolkningen synes, at den selvudnævnte ”fremskridtskoalition” arbejder dårligt sammen. Udover en nepotisme-affære på øverste niveau i økonomiministeriet er der stridigheder især på klimaområdet, hvor de Grønne vil langt mere end De Liberale. I Tyskland er det stadig tilladt at installere nye oliefyr. De Grønnes planer om en snarlig udfasning og erstatning med blandt andet varmepumper blev af mange anset for at være for dyre og indgribende og er senest blevet nedtonet.
Hvis der var forbundsdagsvalg nu, ville regeringen ikke have flertal. Det i sig selv er ikke unormalt. Det usædvanlige er, at pariapartiet Alternative für Deutschland (AfD) ligger på 18 pct. i meningsmålingerne, på niveau med kanslerpartiet SPD. I Østyskland er AfD med 32 pct. klart i front. Hvis regeringen alligevel ikke risikerer at falde, skyldes det mangel på alternativer. Indtil videre vil ingen gå sammen med AfD, som samler især de utilfredse, tilhængerne af en stram indvandrings- og en slap miljø- og klimapolitik og i øvrigt også en del af dem, der stadig har varme følelser over for Rusland.
Ting tager laaaang tid
Risikoen i denne situation er, at regeringen ikke fører politik for at løse problemer, men efter princippet om den laveste interne fællesnævner og den mindste eksterne modstand. Et af problemerne er, at mange procedurer tager lang tid i et system med forbundsregering, 16 delstater, knap 11.000 kommuner, en masse myndighedsgodkendelser og tysk grundighed. Bare ét eksempel på, hvorfor det er et problem: Det har taget Tyskland mere end 20 år at nå op på en vindkraftkapacitet på 56 gigawatt. Den samme mængde skulle nu opnås på 7 år for at nå udbygningsmålet. Dertil skal 5-6 vindmøller tilsluttes elnettet hver eneste dag frem til 2030. Det faktiske tal i første kvartal 2023: 1,3. I det tilfælde gavner den tyske langsomhed faktisk dansk eksport: I 2022 er eksporten til Tyskland vokset med 30 mia. kr., hvoraf stigende eksport af strøm udgjorde mere end en tredjedel.
Dansk eksport til Tyskland falder
De seneste måneder har dansk eksport dog været faldende, både generelt og til Tyskland. Eksporten er bredt sammensat, og selvfølgelig bliver naboen mod syd et nøglemarked for mange danske eksportører. Nogle gange skal man bare væbne sig med tålmodighed.
Denne analyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.