Strømmen fra vedvarende energikilder bliver billigere og billigere, og det kan på sigt gøre projekterne mindre attraktive for investorer. Løsningen er, at vi skal blive bedre til at udnytte overskudsenergi.
Den situation bliver i stigende grad normen i elmarkedet, i takt med at markedet for vedvarende energi, fx solceller og vindmøller, vokser. I den solrige amerikanske stat Californien er en kurve ved navn ”Duck curve” blevet billede på, at markedet for vedvarende energi har haft så meget vind i sejlene, at det skubber til balancen mellem udbud og efterspørgsel og påvirker prisdannelsen i høj grad.
Den californiske andekurve
Foto: Kurven viser den mest ekstreme dag i løbet af året og overdriver således den gennemsnitlige situation, men tegner alligevel et tydeligt billede af den retning, som elsystemet er på vej i.
Kernen i kurven ligger i solenergiens succes. Mens solpanelerne soler sig i det rigelige californiske sollys midt på dagen, genererer de et større udbud af elektricitet i forhold til efterspørgslen.
Billedet ændrer sig, når solen går ned, og andre produktionsformer som fx kraftværker kommer i spil for at møde forbrugernes behov. Med faldende behov fra disse i form af leveret energi betyder det således også, at prisen i disse off-peak timer også vil stige, hvis den nødvendige kapacitet skal holdes i markedet for at fastholde forsyningssikkerheden intakt.
I takt med at særligt solkapaciteten er blevet udbygget over det seneste årti, er kurven droppet længere og længere ned midt på dagen. Og når solpanelerne genererer meget strøm, så falder prisen på elektricitet. I døgnets øvrige timer afspejler prisen også forholdet mellem udbud og efterspørgsel, men på et markant højere prisniveau i fravær af solcelleproduktionen. Den såkaldte capture rate – den procentdel af den gennemsnitlige el-pris, som den grønne strøm sælges for – falder.
Derfor er andekurven billede på en væsentlig udfordring ved overgangen til vedvarende energikilder.
De grønne teknologier kannibaliserer sig selv
I takt med at markedet for vedvarende energi udbygges med endnu flere vind- og solparker, så kannibaliserer de grønne teknologier sig selv. I Vesteuropa har capture rates været på en langsom, men stabil nedadgående kurve og ligger for både vind- og solenergi på ca. 80-90 % i øjeblikket.
Men ifølge prognoser fra Standard & Poors (S&P) forventes de at falde drastisk over de næste 15 år, mens vind- og solparkerne bliver flere og flere. For vindenergi forventes capture rates at ramme 50-70 % – dog helt ned til 40 % i Danmark, hvor vi forventer en meget stor udbygning af bl.a. havvind, som dog har et højt antal årlige driftstimer.
Prognoserne viser dog en større nedtur i priserne for solenergi. Her forventes capture rates at ramme et niveau omkring 40-50 %. I Spanien forventer S&P, at capture raten kan nå helt ned til 20 %, som dog opvejes delvist af et højere antal produktionstimer end herhjemme.
Problemet med de faldende priser på vedvarende energi er, at de gør vind- og solprojekter mindre og mindre interessante for investorer. De penge, de kan tjene på at sælge sol- eller vindenergi, vil ikke længere modsvare omkostninger og risici ved at investere i projekterne. Man risikerer derfor, at de ser mod andre investeringsmuligheder med mere afkast.
Prognoser er selvfølgelig bare prognoser og er ikke en præcis fremskrivning. Men de peger alligevel i en problematisk retning, for investorerne er altafgørende for udbygningen af vedvarende energi.
Overskydende energi skal udnyttes
Vi skal blive bedre til at lagre energien. De fleste af os bruger allerede batterier i mange aspekter af vores daglige liv. Men der er stadig masser af plads til udvikling. For eksempel kan batterier med høj kapacitet med lange afladningstider være gavnlige til opbevaring af solenergi om natten og til at forøge elbilers rækkevidde.
En anden del af løsningen kan være at skabe stærkere forbindelser med sine nabolande. Når solen skinner, eller vinden blæser, i Danmark, er der ikke nødvendigvis solskin eller blæsevejr i Holland. Og omvendt. Vores overskud af vedvarende energi vil kunne bruges i energinettene i andre lande.
Power-to-X (PtX) er også en afgørende del af løsningen. Det er ikke uden grund, at PtX er udråbt som en af de næste store teknologier i den grønne omstilling. Med PtX kan vi bruge den grønne strøm fra vindmøllerne og solcelleanlæggene til at spalte vand til brint og oxygen. Den grønne brint kan enten bruges direkte eller videreforarbejdes til forskellige former for grønne brændstoffer til den del af transportsektoren, som ikke kan elektrificeres direkte, fx lastbiler, fly eller skibe.
PtX-anlæg kan være med til at skabe en vis bund i prisen på vedvarende energi, fordi de kan aftage den overskydende energi fra sol og vind. Vi vil kunne producere grønt brændstof, men vi kan også producere mere energi fra sol og vind, fordi vi kan afsætte den del, der ikke skal bruges ude i vores stikkontakter. Derfor skal udbygning af vedvarende energi og PtX helst gå hånd i hånd.