Bulgarien vælger Vesten og indfører euro, men reformer er nødvendige

Af Holger Sandte, Principal Analyst i Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Trods dyb politisk splittelse valgte Bulgarien at holde sig i det vestligt orienterede spor og blive en del af eurozonen.

Efter mange års arbejde hen mod at opfylde de økonomiske og regulatoriske EU-krav godkendte EU før sommeren langt om længe Bulgariens optagelse i eurozonen, efter at EU-Kommissionen og ECB konkluderede, at konvergenskriterierne nu er opfyldt.

Den 1. januar 2026 bliver Bulgarien dermed det 21. EU-medlemsland med euroen som betalingsmiddel. Således sætter det centraleuropæiske land et symbolsk punktum for sin integrationsproces med EU.

1,95583 bulgarske lev bliver fremover til en euro. Dermed forsvinder valutakursusikkerheden en gang for alle, og Bulgarien får en plads i ECB-rådet. Det betyder dog ikke, at Bulgarien kan forvente at høste væsentligt flere fordele ved at indføre euroen. Den lange proces med økonomisk konvergens har allerede givet de fleste fordele.

Den nationale valuta, lev, har været knyttet til euroen siden 1999 – længe før Bulgarien tiltrådte EU i 2007 – og før det til den tyske mark. Denne fastkurspolitik har fungeret som et anker for finansiel og finanspolitisk stabilitet.

Således er Bulgariens udlandsgæld moderat, ligesom den offentlige gæld i forhold til BNP (24 pct.) er den næstlaveste i EU efter Estland.

Ratingbureauerne vurderer Bulgariens kreditværdighed som middel (BBB+), på linje med Italiens.

Landet har haft beskedne underskud på betalingsbalancen i de senere år, og økonomien er godt integreret i euroområdet gennem handels- og investeringsforbindelser. Trods det, er der kun opnået små fremskridt i de senere år – og det ændrer indførelsen af euro ikke synderligt ved.

Lav indkomst og svage institutioner

Bulgariens befolkning er lidt større end Danmarks, men landets BNP er knap en fjerdedel af det danske, hvilket gør Bulgarien til det fattigste land i EU. Derudover er kvaliteten af landets institutioner og regeringsførelse blandt de laveste.

Ifølge data fra Verdensbanken er der sket et fald i kvaliteten af regulering de seneste år, og der er kun sket ringe fremskridt med hensyn til retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption.

For økonomien svarer det til at køre med håndbremsen trukket. Med bedre institutioner og mindre korruption ville væksten være højere og den markante udvandring lavere. Siden 1989 er landets befolkning faldet med 28 pct., og det er ofte de veluddannede, der søger lykken i udlandet.

Politisk stabilitet og enighed er vigtige forudsætninger for reformer, der kan øge velstand og skabe en bedre retsstat, men Bulgarien mangler begge dele.

Siden april 2021 er der afholdt syv parlamentsvalg, men det er gentagne gange ikke lykkedes at danne stabile regeringer i et fragmenteret parlament.

Offentlighedens tillid til de politiske partier og processer er lav, og sammen med korruptionsanklager og skandaler har det gjort det vanskeligt at skabe politisk enighed.Ved det seneste parlamentsvalg, der blev afholdt i oktober 2024, var valgdeltagelsen knap 39 pct.

Russiske sympatier i luften

En dyb politisk splittelse overskygger også indførelsen af euroen. En stor del af bulgarerne – i nogle undersøgelser flertallet – mener, at det er for tidligt eller grundlæggende forkert at tilslutte sig euroen.

Mange føler sig ikke godt nok informeret og debatten har handlet om mere end valutaen; det har været hele den vestlige orientering, der stod på spil. Anti-vestlige partier til højre og venstre har organiseret gadeprotester, hvor russiske flag er blevet luftet. Og det vækker genklang i nogle kredse.

Bulgarien har dybe historiske bånd til Rusland, som fortsat er stærkt involveret i landets energisektor og af mange ikke anses som et problem.

Tre mindre nationalistiske partier var stærkt imod indførelsen af euroen, men i et sjældent tilfælde af tværpolitisk samarbejde støttede den pro-europæiske opposition imidlertid regeringen.

Påstande om manipulation

I et klima præget af mistillid er det svært at skelne mellem information og misinformation, og prorussiske kanaler bidrager til forvirringen.

Påstande om, at Bulgarien manipulerede sine inflationstal for at kvalificere sig til eurozonen, har vundet gehør, da der fortsat hersker en udbredt frygt for stigende inflation som følge af indførelsen af euroen.

Et massivt og uventet fald i de statslige hospitalsgebyrer hjalp med nød og næppe Bulgarien med at bestå inflationstesten. Det finanspolitiske underskud, der er rapporteret til 3 pct. af BNP, ligger også på den øvre grænse for EU-reglerne.

Imidlertid verificerede og accepterede EU-institutionerne tallene, men bemærkede også, at Bulgarien skal sørge for bæredygtigheden af den lave inflation og de offentlige finanser. Reformer er nødvendige.

I henhold til EU-traktaten skal alle EU-lande med undtagelse af Danmark, der har valgt at forblive udenfor, på et tidspunkt indføre euroen. Sverige, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien mener dog ikke, at de har brug for euro eller er langt fra at opfylde konvergenskriterierne og overvejer ikke på nuværende tidspunkt at indlede tiltrædelsesprocessen.

Meget tyder derfor på, at Bulgariens tiltrædelse vil være den sidste udvidelse af eurozonen i nogle år, selvom det nok kunne gavne euro over for dollar.