Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, Danmarks Eksport – og Investeringsfond
Selvom oliesektoren bidrager med under 10% af landets værditilvækst er Nigeria dybt afhængig af olieindtægterne for få statsbudgettet til at gå op. En tredjedel af statens indtægter kommer fra oliedollars, men manglende vedligeholdelse af og investering i produktionsfaciliteterne har betydet en dalende produktion, der nu er nede med 50% siden højdepunktet i midten af 00’erne og udgør pt. 1,3 mio. tønder om dagen, langt under OPEC-kvoten på 1,8 mio. tønder om dagen. Produktionsfaldet skyldes til dels også et vedvarende problem i form af sabotage af olierørledninger og tyveri af råolie fra kriminelle syndikater, der sælger det sorte guld videre til illegale raffinaderier, og som herefter lander på verdensmarkedet.
Stor regning
På trods af Nigerias status som en af Afrikas største olieproducenter har landet pt. ingen fungerende raffinaderier og derfor importeres al raffineret olie (det stortanlagte Dangote-raffinaderi forventes klar i løbet af marts 2023). Hertil har befolkningen i årtier været vant til, at regeringen subsidierer en stor del af brændstofpriserne. Det er en regning, der nu er blevet så stor, at den udligner gevinsten fra de højere oliepriser. Hver gang man har forsøgt at nedtrappe de populære brændstofsubsidier, har befolkningen og den siddende opposition protesteret kraftigt og nogle gange endda voldeligt.
Mens store olieproducerende lande som Angola har formået at drage fordel af de senere års høje oliepriser og vendt flere års underskud til et mindre overskud på den offentlige saldo, er der stadig tale om et betydeligt underskud for Nigerias vedkommende.
Op ad bakke for ny præsident
Med forværrede låneforhold på de internationale kapitalmarkeder, har Nigeria de senere år finansieret hovedparten af finanslovene gennem det relativt veludviklede indenlandske finansielle marked.. Det er en dyr omgang, som bedst illustreres ved at gældsserviceringsomkostningerne langt overstiger statens indtægter. Ifølge nigerianske økonomer er statens indenlandske lånefinansiering også med til at hæmme produktivitetsudviklingen i den private sektor grundet de højere låneomkostninger.
Den voldsomme gældsbyrde sammenkoblet med en svag vækstudsigt har senest fået ratingbureauet Moody’s til at sænke Nigerias kreditværdighed, så landet nu er på niveau med Pakistan, der allerede er i forhandlinger om et bailoutprogram med IMF.
Genopretning en del af valgtemaet
I weekenden går nigerianerne til valg, og for alle præsidentkandidater har genopretningen af økonomien været valgteamet. Selvom det regerende parti All Progressives Congress (APC) har siddet på magten siden 2015 og præsident Muhammadu Buhari, tidligere leder af landets militærdiktatur, men nu selverklæret demokratiforkæmper, har haft en afgørende rolle i Nigerias nuværende forfatning, står APC’s kandidat, Bola Tinubu, stadig til at vinde valget. Selvom han har meritterne i orden som tidligere guvernør af staten Lagos og er kendt som en dygtig politiker, er det en helt anden sag at skulle vende den skrantende nationaløkonomi. Om landet kan klare skærene og undgå at krybe til korset (IMF) afhænger af, hvor hårdt den kommende præsident vil konsolidere finanspolitikken. En fór hård opremsning vil udløse store uroligheder, mens en blød konsolidering ikke vil batte tilstrækkeligt. I mangel af vækstskabende politikker vil den langsigtede holdbarhed på de offentlige finanser heller ikke blive bedre af det befolkningsboom, der vil gøre Nigeria til verdens tredjemest befolkningsrige nation i 2050. Uanset hvem der vinder valget, ser det svært ud.
Denne analyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.
