I starten af 2024 prøvede den daværende præsident forfatningsstridigt at udskyde valget. Det mislykkedes. Nu står Senegal over for en ny udfordring, der potentielt kan underminere økonomien. Et storstilet oprydningsarbejde er nødvendig for at vende en ellers uholdbar situation.
Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, EIFO
Det har været et turbulent år for Senegal. I begyndelsen af 2024 blev landet kastet ud i en politisk krise, da daværende præsident Macky Sall forsøgte at udskyde valget i strid med forfatningen. Det lykkedes ikke. I det udskudte valg vandt det tidligere forbudte parti, PASTEF, der siden har sikret sig et absolut flertal i parlamentet.
Nu står Senegal over for en ny udfordring, der potentielt kan underminere økonomien, idet den senegalesiske rigsrevision har afsløret Sall-administrationen for at misrapportere økonomiske nøgletal.
Senegal blev i 2000 det første land i Vestafrika til at få sin kreditværdighed vurderet af et af de etablerede ratingbureauer. S&P kvitterede dengang landets betalingsevne med en B+ rating, der på daværende tidspunkt var sammenlignelig med Brasiliens ditto.
Landets gældsstruktur, der primært bestod af koncessionelle lån med lave renter, holdt renteudgiften under 8 pct. af statens indtægter og var med til at understøtte ratingen.
Gennem 00’erne og 10’erne voksede Senegals økonomi støt som følge af en gradvis liberalisering af forskellige sektorer. På efterspørgselssiden blev væksten især drevet af investeringer i infrastruktur, som kunne finansieres billigt på de internationale kapitalmarkeder takket være historisk lave renter. Ratingbureauerne anerkendte den positive udvikling, og i 2017 var Senegal blandt de højest ratede lande i Afrika.
Bagsiden af medaljen var dog en hastigt stigende gæld, der langt overgik landets økonomiske vækst. Under Macky Salls 12-årige præsidentperiode (2012 – 2024) blev den offentlige gæld som andel af BNP mere end fordoblet til at udgøre 84 pct. Rentebyrden er ligeledes gået i vejret og udgør nu godt 23 pct. af de offentlige indtægter.
Nu viser det sig, at landets offentlige finanser er langt skrøbeligere end først antaget. Den senegalesiske rigsrevision har afsløret Sall-administrationen i misrapportering af det offentliges indtægter og udgifter samt skjult betydelige lån fra offentligheden.
Underskuddet på den offentlige saldo i 2023 er nu opgjort til 12,3 pct. af BNP - mere end en fordobling ift. det tidligere rapporterede. Den offentlige gæld er genberegnet til over 100 pct. af BNP, mens den oprindeligt var opgjort til 70 pct.
Ratingbureauerne har reageret prompte på afsløringerne med en række nedgraderinger af Senegals kreditværdighed. Den hårdeste dom er kommet fra Moody’s med en nedgradering på tre nøk over de seneste fem måneder. Dermed står Senegal nu på tærsklen til at ende i samme ratingkategori som Zambia og Etiopien – lande, der over de senere år har været igennem en statsbankerot.
Storstilet oprydningsarbejde i gang
PASTEF’s vej til magten har været alt andet end let.
Partiet blev stiftet af Senegals nuværende premierminister, Ousmane Sonko, i 2014, på et opgør mod det etablerede system. Antikorruption og reformering af statslige institutioner har været centrale elementer i partiets program. Med sin hastigt stigende popularitet mødte han også stor modstand fra den siddende regering.
Over årene blev Sonko anklaget for injuriende udtalelser mod ministre, korruption, voldtægt og opildnelse til vold. Han endte med at få en fængselsdom på to år. Ifølge Sonkos støtter var dommen politisk motiveret for at forhindre ham i at stille op til præsidentvalget. Ved det udskudte valg vandt hans nære partifælle Bassirou Faye.
Med rigsrevisionens afsløringer synes PASTEF’s anklager at have været berettiget. Det betyder også, at det finanspolitiske billede er vendt på hovedet, så regeringen nu skal ud i en storstilet spareøvelse for at genvinde tilliden fra kreditorer og investorer.
IMF har allerede sat sin støtte på pause, indtil regeringen fremlægger en troværdig og bæredygtig finansieringsplan for de kommende års budgetter.
Samtidig skal tilliden til systemet også genopbygges, herunder en gentænkning af de interne budgetprocesser, så gennemsigtigheden øges. Alternativt risikerer Senegal at stå i en situation, hvor staten får svært ved at finansiere sine forpligtelser.
Det tog Senegal seks år at få løftet sin kreditværdighed med bare ét nøk. Nu venter flere års hårdt slid for at genetablere den økonomiske stabilitet og tilliden fra internationale investorer.