Af Holger Sandte, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Siden overgangen fra kommunismen har Polens økonomi haft en langvarig periode med hurtig vækst i BNP. Konvergensen af det gennemsnitlige indkomstniveau til europæiske standarder har været den hurtigste af alle central- og østeuropæiske lande. Nøglen til denne imponerende vækst har været en løbende integrationsproces i eurozonens forsyningskæder, en vedvarende tilstrømning af private udenlandske investeringer og EU-finansiering.
Forurenende energikilder
Bagsiden af succeshistorien er, at den er i høj grad drevet af forurenende energikilder. Især stenkul, men også brunkul har i årtier været rygraden i den polske industri. I EU står Polen for 4 pct. af BNP, men for 27 pct. af kulforbruget. Andelen af kul i elproduktionen har ganske vidst været faldende de seneste år, men med 72 pct. var den i 2021 alligevel den højeste i EU. Af EU’s ti mest forurenende kulkraftværker ligger dog kun tre i Polen, syv til gengæld i Tyskland, hvor man satser mere på brunkul.
Mindre el fra kul, mere fra vind og sol
I 2021 skiftede Polen energipolitisk kurs for at finde en ny balance mellem forsyningssikkerhed, dekarbonisering og lave priser. Den kulfyrede elproduktion skal udløbe i 2049. Denne beslutning er ikke kun drevet af dårlig luftkvalitet og EU’s bindende klimamål, men ikke mindst af høje priser på kul og CO2, som truer konkurrenceevnen. I 2030 skal andelen af kulkraft i elproduktionen falde til højst 56 pct. og andelen af vedvarende energikilder skal mindst nå 32 pct.
Vindkraft på land har haft det svært de seneste år grundet strenge afstandskrav, men nu kommer Polen til at satse stort på havvind i Østersøen. Den første havvindmøllepark skal producere strøm om tre år, og i 2040 skal kapaciteten være oppe på 11 GW. Det svarer til mere end fire gange Danmarks nuværende kapacitet. Også solenergi skal udbygges markant.
Atomkraft og gas
Kernekraft er den anden søjle i den nye energistrategi. Polen har aldrig haft atomkraft, men fra 2026 skal opførelsen af det første atomkraftværk begynde, og senest i 2033 skal den første atomstrøm gå på nettet. I alt skal der bygges seks reaktorer.
I en overgangsperiode vil strøm fra gaskraftværker spille en stigende rolle. Polen har længe fulgt en strategi om at afkoble sig fra Rusland som leverandør. Baltic Pipe-gasrørledningen forbinder landet med Norge og Danmark, og derudover udbygges en LNG-terminal.
En stor regning
Energiomlægningen kræver store investeringer i produktions- og transmissionskapaciteter. Polen er Danmarks 8. største vareeksportmarked og her er nye eksport- og investeringsmuligheder. Det er blevet anslået, at omstillingen vil koste frem til 2040 hvad der svarer til 2.500 mia. kr. eller 60 pct. af Polens årlige BNP. Pengene skal komme fra både nationale og forskellige EU-kilder.
Fra EU’s genopretningsfond får Polen ca. 260 mia. kr., hvoraf to femtedele skal bruges til den grønne omstilling. EU har godkendt Polens genopretningsplan, men udbetalingen er betinget af at de polske domstoles uafhængighed bliver styrket. Den langvarige konflikt om retsstatsprincippet mellem EU og den polske regering, ledet af det konservative parti Lov og Retfærdighed, er en usikkerhedsfaktor, men det kan ændre sig efter parlamentsvalget til efteråret. Hvis oppositionspartierne arbejder effektivt sammen, har de en reel chance for at vinde denne gang, hvilket vil åbne op for bedre forbindelser til Bruxelles.
Denne landeanalyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten og på Finans.dk.
