Trods vækst i flere vigtige sektorer er manglen på arbejdskraft på grund af krig og flugt den største økonomiske udfordring for det krigsplagede Ukraine. Udenlandske aktører kommer til at spille central rolle i genopbygning.
Af Holger Sandte, Principal Analyst, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Ukraine kan ikke vente med at modernisere sin økonomi, indtil der - måske - en dag kommer en varig fred. Genopbygningen bliver lang og krævende, og offentlige aktører som stater, udviklingsbanker og eksportkreditagenturer vil spille en central rolle.
For at forstå opgavens omfang skal man starte med at betragte Ukraines økonomi fra to forskellige perspektiver.
Fugleperspektivet – skrøbelig vækst, inflation og mangel på arbejdskraft
Den ene er det makroøkonomiske fugleperspektiv, som ikke kan være kønt i et land under massivt angreb. Ukraines BNP er faldet med en fjerdedel siden invasionen i fuld skala begyndte, og landet er meget afhængigt af lån og bistand fra udlandet. I 2024 er økonomien vokset med omkring fire procent, men væksten var aftagende i andet halvår, især som følge af store angreb mod energiinfrastrukturen og personalemangel.
Ukraines arbejdsmarked er grundlæggende i ubalance på grund af indvirkningen af den omfattende krig, herunder via emigration (ca. 7 millioner), intern fordrivelse og mobilisering.
Forbrugerpriserne er steget med 48 procent de seneste tre år. Inflationen var faldet til ro i mellemtiden, men er for nylig steget igen til 13 procent, hvilket har fået centralbanken til at hæve styringsrenten til 15,5 procent. Dette er måske ikke toppen af rentecyklussen.
De høje rentesatser har deres gode sider, idet de understøtter rentabiliteten og stabiliteten i banksystemet. Det er meget positivt for Ukraine, at både bankruns og en kreditklemme er blevet undgået. Andelen af misligholdte lån er høj, men faldende. Kun meget få af landets 61 banker genererede tab i 2024, og ingen af dem var systemisk vigtige.
Frøperspektivet – nogle markante succeshistorier
Hvis man kigger fra stor højde, er det let at overse, hvad der sker nede på jorden. Når man ser på det nedefra, kan man bedre få øje på brancher, der klarer sig forholdsvis godt. Derfor er det væsentligt også at betragte Ukraine fra et frøperspektiv.
Eksport af landbrugsvarer næsten på førkrigsniveau
Ukraines eksport af landbrugsvarer nåede 24 milliarder dollars i 2024 og udgjorde 60 procent af landets samlede eksport. Dette markerer et betydeligt opsving, der nærmer sig førkrigsniveauet. Kun i 2021 var eksporten højere. Genoprettelsen af dybhavshavne i Odessa-regionen har gjort det lettere at eksportere omkostningseffektivt gennem den ukrainske kornkorridor. Landbrug er en nøglesektor for Ukraine, som i 2023 bidrog med godt 7 procent af landets BNP og omkring 14 procent af beskæftigelsen.
En voksende forsvarsindustri
Ukraine er på vej til at blive en vigtig aktør i den europæiske forsvarsindustri. Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, arvede Ukraine omkring 30 procent af den sovjetiske våbenindustri. Efter afslutningen af den kolde krig reducerede Ukraine ligesom mange andre lande sine militærudgifter. Men med invasionen i fuld skala har Ukraine været nødt til hurtigt at udvide sin indenlandske våbenindustri.
Siden 2022 har Ukraine afsat mere end halvdelen af de offentlige udgifter til forsvar og sikkerhed. Selvom en betydelig del af budgettet gik til at købe våben fra udlandet, var ukrainske våbenfirmaer i stand til at genoprette og endda udvide deres produktionskapacitet. Mange mindre producenter har indgået joint ventures med udenlandske virksomheder, hvilket har skabt en mere levende og innovativ sektor. I 2024 blev det rapporteret, at ca. 500 våbenproducenter var i drift i Ukraine og beskæftigede næsten 300.000 personer.
Stabil IT-sektor
It-sektoren har vist sig at være modstandsdygtig på trods af krigen og er fortsat en af de vigtigste søjler i Ukraines økonomi. Sektoren udgør 4,5 procent af Ukraines BNP. Den beskæftiger ca. 240.000 personer i Ukraine, og for hvert job opretholder den 2,8 jobs i den øvrige økonomi.
It-sektoren er den største bidragyder til landets eksport af tjenester, som har vist sig at være ret robust i løbet af de sidste tre år. I 2024 var teknologieksporten den næststørste eksportsektor efter fødevarer. De største tech-hubs er i Kiev og Lviv, efterfulgt af Kharkiv, Dnipro og Odessa.
Mere energi fra sol og vind
Grøn energi spiller en vigtig rolle i Ukraines stræben efter energiuafhængighed og -sikkerhed. I 2024 blev der tilføjet mere end 800 MW solcellekapacitet. Afskaffelsen af told og moms på import af solcellemoduler har fremskyndet opførelsen af solcellesystemer, især blandt private husholdninger og små virksomheder.
Der blev kun sat 20 MW ny vindkraftkapacitet i drift i 2024. Til gengæld faldt en finansieringsaftale til udviklingen af Ukraines hidtil største vindmøllepark på plads tidligt i 2025. Møllerne kommer fra Danmark, og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) yder en projektfinansieringsgaranti. Vindmølleparken skal efter planen stå færdig i slutningen af 2026.
Fortsat en stor rolle for statslige aktører
Ukraines økonomi er altså på den ene side ramt af massive udfordringer med faldende BNP, høj inflation og mangel på arbejdskraft. På den anden side er der trods den langvarige krig vækst i flere centrale sektorer. Men selv hvis der kom fred i morgen, vil genopbygningen tage tid. Det bliver et maraton snarere end et sprint.
En af de få ting, der kan forudsiges med sikkerhed for Ukraine, er, at offentlige aktører fortsat vil spille en stor rolle i genopbygningen og moderniseringen af landet. Det kan for eksempel være stater, udviklingsbanker og eksportkreditagenturer. Det skyldes, at de kan og vil overtage risici, som den private sektor ofte vil undgå. Når og hvis sikkerhedsrisiciene aftager, vil det sandsynligvis kun ske gradvist.