Våbenhvilen mellem Israel og Hamas er brudt sammen og Israel har udvidet de militære operationer i Gaza og optrappet de målrettede angreb i både Syrien og Libanon. For Israel er de mange krige ikke gratis, for de kommer med både økonomiske og diplomatiske omkostninger.
Af Lynge Gørtz Smestad, Chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Efter to måneders våbenhvile er krigen mellem Israel og Hamas blusset op igen. Våbenhvilen, som gav kortvarige forhåbninger om mere stabilitet i regionen, blev brudt den 18. marts, da Israel indledte et omfattende luftangreb og en landoffensiv i Gaza som svar på Hamas’ manglende frigivelse af israelske gidsler.
Samtidig har Israel intensiveret sine militære operationer i Libanon – som reaktion på raketangreb fra Hizbollah – samt i Syrien for at forhindre militante grupper i at etablere sig tæt på den israelske grænse. Israel kontrollerer nu en større buffer-zone i det sydlige Syrien og er sammen med Tyrkiet den dominerende udenlandske magt i landet.
Efter to måneders våbenhvile er krigen mellem Israel og Hamas blusset op igen. Våbenhvilen, som gav kortvarige forhåbninger om mere stabilitet i regionen, blev brudt den 18. marts, da Israel indledte et omfattende luftangreb og en landoffensiv i Gaza som svar på Hamas’ manglende frigivelse af israelske gidsler.
Samtidig har Israel intensiveret sine militære operationer i Libanon – som reaktion på raketangreb fra Hizbollah – samt i Syrien for at forhindre militante grupper i at etablere sig tæt på den israelske grænse. Israel kontrollerer nu en større buffer-zone i det sydlige Syrien og er sammen med Tyrkiet den dominerende udenlandske magt i landet.
Bank of Israel har tidligere anslået de direkte omkostninger ved krigen mod Hamas til 67 milliarder dollars i perioden fra 2023 til 2025. Det svarer til knap 460 mia. kr.
Udover de direkte omkostninger til militæret dækker det også over bl.a. genopbygning og kompensation til berørte borgere og virksomheder. Omkostningerne er endnu højere, hvis man medregner udgifter til de tilstødende konflikter i Libanon og Syrien.
Hvis udgifterne til forsvaret holdes op mod BNP, har Israel det sjette største militærbudget i verden. Som følge af de enorme udgifter til forsvaret havde Israel i 2024 et underskud på de offentlige finanser på 7 pct.
Til forskel fra visse andre typer af offentlige udgifter stimuleres væksten ikke i særlig stor grad af stigende udgifter til militæret. BNP voksede således kun med 1 pct. i 2024 trods det store offentlige underskud.
At krigen hæmmer væksten, ses bl.a. i techsektoren, der er en af hjørnestenene i den israelske økonomi og står for ca. halvdelen af Israels eksport. Mange medarbejdere i sektoren er blevet indkaldt til militærtjeneste, hvilket hæmmer virksomhedernes vækstmuligheder.
På samme vis er indtjeningen i shippingsektoren hæmmet af houthiernes angreb i Rødehavet, som har ført til en nedlukning af Eliat-havnen i det sydlige Israel. Endelig har den stigende geopolitiske usikkerhed fået mange udenlandske investorer til at trække sig fra landet.
Den udvikling er blevet forstærket, efter Israel blev nedgraderet af de internationale kreditratingbureauer sidste år. Disse nedgraderinger kan gøre det dyrere for Israel at låne penge på de internationale markeder.
Regering er isoleret
Den israelske regerings relativt hårde linje i Gaza har betydet, at der er opstået en ny bølge af anti-regeringsdemonstrationer. At folk går på gaden i Israel, er ikke nyt, for allerede inden krigen var der omfattende demonstrationer mod regeringen – bl.a. som reaktion på indførelsen af en omstridt retsreform.
Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 betød dog, at fokus skiftede til den nationale sikkerhedssituation og skabte en midlertidig samling omkring regeringen.
De seneste måneder er demonstrationerne dog genopstået med fornyet styrke, og protesterne er nu også rettet mod regeringens håndtering af krigen i Gaza. Store dele af befolkningen er utilfredse med, at det ikke er lykkedes at få frigivet alle de israelske gidsler, og at våbenhvilen er brudt sammen.
Optrapningen af de militære operationer i Gaza har også gjort premierminister Benjamin Netanyahu mere isoleret i international politik. Israel nyder stadig fuld opbakning fra USA, mens opbakningen fra EU er mere svingende.
Efter Den Internationale Straffedomstol (ICC) udstedte en arrestordre mod Netanyahu i november 2024, er hans diplomatiske bevægelsesfrihed blevet begrænset, og han har undgået at besøge ICC-medlemslande af frygt for, at landet skulle efterkomme arrestordren.
Derfor var det også bemærkelsesværdigt, da Netanyahu i sidste uge var på besøg hos den ungarske premierminister Viktor Orbán. Under besøget meddelte Orbán, at Ungarn trækker sig fra ICC, hvilket også understreger den store splittelse i EU omkring Israel.
Afhængighed af USA
Efter Trumps tiltræden som amerikansk præsident har Netanyahu søgt en tættere alliance med USA. Trumps planer om at omdanne Gaza til Mellemøstens riviera kan sammen med USA’s nylige angreb på houthierne i Yemen ses som et tegn på, at Israel fortsat er af strategisk vigtighed for USA.
Ikke desto mindre undslap Israel ikke en amerikansk told på 17 pct., da Trump offentliggjorde sine meget omtalte toldsatser i sidste uge, selv om Israel forinden havde ophævet al told på amerikanske varer.
Netanyahu var i mandags på sit andet besøg i Washington siden Trumps indsættelse. Det lykkedes dog ikke Netanyahu at få fjernet den amerikanske told. USA er Israels største handelspartner, og i 2024 importerede USA varer fra Israel for samlet 22 milliarder dollars.
Ifølge Netanyahu kan den nye amerikanske told sænke den israelske eksport med over 2 milliarder dollars og koste mellem 18.000 og 26.000 jobs. Det understreger Israels sårbarhed over for forholdet til USA.
I fremtiden kan det derfor blive nødvendigt for Israel at gå over til en mere balanceret strategi med mere diversificerede diplomatiske relationer, hvis Israel skal varetage sine interesser i en stadigt mere multipolært verden.