Colombia og Panama kæmper begge med store underskud på de offentlige finanser, og hvis der ikke snart sker forbedringer, vil begge lande miste deres resterende investment grade ratings.
Af Lars Piil Damm, Chefanalytiker i EIFO
Det kan få mærkbare konsekvenser for Colombia og Panama, hvis ikke de to latinamerikanske lande snart får bedre styr på deres offentlige finanser. Begge lande kæmper nemlig med store underskud på statsbudgetterne, og det risikerer at medføre nye nedjusteringer af landenes kreditværdighed fra de store, internationale ratingbureauer.
Hvis det sker, vil det blive dyrere for de to lande at optage gæld. Regeringerne i de to lande står dermed over for nogle udfordrende, men afgørende år.
Colombia har i flere år haft betydelige underskud på de offentlige finanser. Underskuddene er fortsat under den venstreorienterede Gustavo Petro, der tiltrådte som præsident i 2022, og som synes at have en begrænset vilje til at foretage budgetstramninger.
I slutningen af marts fik Colombia ny finansminister, da den siddende finansminister trådte tilbage efter mindre end fire måneder på posten. Afgangen skyldtes angiveligt uenigheder med præsident Petro om finanspolitikken. Den nye finansminister er den fjerde finansminister under præsident Petro.
Colombia fik et underskud på de offentlige budgetter på 6,7 pct. af BNP i 2024, hvilket var større end forventet. Betydelige underskud på de offentlige finanser og usikkerhed om, hvorvidt der vil blive gennemført stramninger af finanspolitikken, fik i marts måned ratingbureauet Fitch til et ændre sit outlook på staten Colombia fra stabilt til negativt, mens ratingen på BB+ blev fastholdt.
Colombia er ratet BBB- af S&P, men fortsætter de store underskud på de offentlige finanser er der risiko for, at landet mister denne investment grade rating, idet S&P har et negativt outlook på sin rating.
Som følge af underskuddene på de offentlige finanser forventer Fitch, at den offentlige gæld vil stige til 62 procent af BNP i 2026, hvilket dog stadig er et acceptabelt niveau.
Panama økonomisk udfordret af lukket mine
Colombias naboland, Panama, oplever også finanspolitiske udfordringer. I 2024 steg underskuddet på statsbudgettet til hele 7,4 procent af BNP, fra 3,9 procent af BNP året før.
Det store underskud i 2024 skyldtes til dels betaling af restancer som den nuværende regering arvede fra den tidligere regering.
Forværringen af de offentlige finanser er blevet bemærket af ratingbureauerne. I marts 2024 nedgraderede Fitch Panama fra BBB- til BB+, mens S&P nedgraderede Panamas rating til BBB- i november, og Moody’s næsten samtidig ændrede sit outlook på Panama til negativt, men dog fastholdt ratingen på Baa3, svarende til BBB-.
Hvis ikke regeringen formår at få strammet tilstrækkeligt op på de offentlige budgetter, er der således risiko for, at landet vil miste flere investment grade ratings, hvilket vil gøre det dyrere for staten at finansiere sig.
Panamas offentlige gæld udgjorde omkring 55 procent af BNP ved udgangen af 2024, hvilket bør være håndtérbart, men den væsentlige gæld betyder, at staten har store renteudgifter.
Det er positivt i forhold Panamas økonomi, at landets præsident, José Raúl Mulino, synes at være åben for en genåbning af Cobre Panama minen, der er en af verdens største kobberminer.
Minen blev lukket ned i 2023 på baggrund af store demonstrationer og en kendelse fra Panamas højesteret om, at minens kontrakt var grundlovsstridig. Inden lukningen stod minen for omkring 4 procent af Panamas BNP.
Samtaler mellem regeringen og mineselskabet har, efter krav fra regeringen, fået mineselskabet til at suspendere igangværende internationale voldgiftsprocesser mod Panama, som, hvis Panama skulle tabe sagerne, potentielt vil kunne øge Panamas offentlige gæld markant.
Told vil give lavere vækst
Øgede toldbarrierer i verden og en deraf lavere global vækst vil kun gøre det sværere for Colombia og Panama at bevare deres investment grade ratings og stille krav om større offentlige besparelser. Olie er Colombias vigtigste eksportvare, så skulle olieprisen være lav i en længere periode, vil det kunne mærkes i landet.
Lavere global vækst og handel vil kunne ramme Panama via lavere indtægter fra Panamakanalen. Omkring 24 procent af statens årlige indtægter kommer fra Panamakanalen.
Det er naturligvis heller ikke gavnligt for landet, at Trump har truet med at overtage Panamakanalen. Panama og Colombia er på linje med de fleste andre lande i Latinamerika blevet pålagt 10 procents told af Trump.
Colombia og Panama står over for nogle udfordrende år, men forhåbentlig vil landene være i stand til at vende tilbage til tidligere tiders ansvarlige økonomiske politikker, så de kan få et stærkere fundament for fremtidig vækst.