DA

Status på det danske venturemarked Q3 - internationale investorer fylder mindre

image Foto: Shutterstock
Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Analysen dækker udviklingen på de danske markeder for 3. kvartal i 2023.

Den nye analyse af det danske venturemarked bekræfter tendensen med, at internationale investorer fylder mindre på det danske venturemarked. Denne tendens er fortsat i 3. kvartal 2023.

Her er det især bemærkelsesværdigt, at andelen af det samlede, investerede beløb fra syndikater med kun internationale investorer, er faldet til kun 3 pct., hvilket er det laveste niveau siden 2018.

Samtidig er der fortsat en tendens til, at danske investorer fylder mere, hvilket delvist opvejer den negative effekt af, at mere kapitaltunge internationale investorer trækker sig.

Investeringsbeløb er steget

I 3. kvartal landede investeringsaktiviteten på ca. 1,8 mia. kr. fordelt på 24 virksomheder. Dermed lå det samlede investerede beløb på niveau med 2. kvartal, mens antallet af investeringer var lidt lavere. Samlet set steg det gennemsnitlige investeringsbeløb fra ca. 60 mio. kr. pr. investering i 2. kvartal til ca. 75 mio. kr. pr. investering i 3. kvartal, hvilket svarer til en stigning på 24 pct.

Derudover ser vi fortsat en tendens til en stigning i antallet af danske investorer pr. international investor i de større investeringsrunder foretaget i syndikater.

Du kan læse rapporten her: Kvartalsanalyse Fra EIFO 3. Kvartal 2023 FINAL (1)