DA

Nye ejere gør Køges ældste hotel til en moderne forretning

image Foto: Sophie og Mitzi Hammersholt har med finansiering fra EIFO overtaget Centralhotellet i Køge.
Med et lån fra EIFO har nye ejere pustet nyt liv i Køges ældste hotel med visionen om at drive et moderne, charmerende byhotel, der samtidig kan danne rammen om træning og opkvalificering af borgere.  

De havde brancheerfaring, en fornuftig startkapital og en gennemtænkt forretningsplan for købet og den videre drift af Centralhotellet i Køge. Alligevel ville banken ikke tilbyde Mitzi og Sophie Hammersholt et lån – til trods for at Mitzi Hammersholt havde lukket sit tidligere hotel med et overskud. Holdningen lød, at det var en usikker branche. 

Jeg googlede mig frem til EIFO, tog kontakt og kort tid efter præsenterede vi vores forretningsplan. Det var en fed følelse at blive mødt af nogen, der kunne se muligheder og som samtidig ville støtte op om projektet.
— Mitzi Hammersholt, medejer af Centralhotellet i Køge

 

”Når du har en drøm og samtidig har erfaringen til at kunne føre den ud i livet, kan det være meget sårbart at blive mødt med modstand. Det er jo ikke branchen, der er noget i vejen med – at den har været hårdt ramt, skyldes jo de restriktioner, den har været underlagt,” fortæller Mitzi Hammersholt. Hun lod sig imidlertid ikke slå ud. 

”Som iværksætter er du nogle gange nødt til at tænke alternativt. Jeg googlede mig frem til EIFO, tog kontakt og kort tid efter præsenterede vi vores forretningsplan. Det var en fed følelse at blive mødt af nogen, der kunne se muligheder og som samtidig ville støtte op om projektet.”   

Synergi mellem to virksomheder 

Mitzi og Sophie Hammersholt købte Centralhotellet med to mål for øje: Dels ønskede de et charmerende byhotel i en størrelsesorden, som Sophie Hammersholt kunne drive på egen hånd. Dels ønskede de at skabe synergi med Mitzi Hammersholts coachingvirksomhed og bruge hotellet som ramme for træning og opkvalificering af borgere.  

”Da jeg valgte at gå ind i hotelbranchen for år tilbage, var det med henblik på at skabe en kobling til min socialøkonomiske virksomhed. Borgerne er ikke en del af driften, men hotellet danner rammen for træning, både når det gælder fremmøde, kompetencer og mestringsstrategier. Samtidig er hotellet en oplagt i forbindelse med opkvalificering af borgere, der endnu ikke har lært dansk,” forklarer hun.  

Havde vi ikke fået finansiering gennem EIFO, ville vi nok have fortsat med at presse banken eller søgt andre muligheder, men jeg er glad for, finansieringen landede hos EIFO. Både fordi det har været en nem og tryg proces, men også fordi det sender stærkt signal til banken og andre potentielle investorer
— Mitzi Hammersholt, medejer af Centralhotellet i Køge

 

Et stærkt signal 

Køge Kommune ejer selve bygningen, mens Mitzi og Sophie Hammersholt overtog hoteldrift og inventar 1. juni 2023 efter at have fået bevilliget et lån fra EIFO på 1,9 millioner kroner.  

”Det var ganske enkelt ikke en mulighed at finansiere købet uden et lån. Havde vi ikke fået finansiering gennem EIFO, ville vi nok have fortsat med at presse banken eller søgt andre muligheder, men jeg er glad for, finansieringen landede hos EIFO. Både fordi det har været en nem og tryg proces, men også fordi det sender stærkt signal til banken og andre potentielle investorer,” siger Mitzi Hammersholt og slutter: 

”Det løber rigtig godt rundt, og vi får ikke behov for at rejse yderligere kapital til Centralhotellet. Men skulle vi finde på nye forretningseventyr, vil jeg absolut ikke udelukke at gå til EIFO igen.” 

Om Centralhotellet 

Centralhotellet, Køges ældste hotel, blev i juni 2023 købt af Mitzi og Sophie Hammersholt med formålet at modernisere og videreføre driften af de 16 værelser. Samtidig fungerer hotellet som opkvalificeringsplatform af klienter tilknyttet Mitzi Hammersholts coachingvirksomhed, KeepGoing.