Den grønne omstilling påvirker energipriserne, men sammenhængen er kompleks.
Af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Energipriser har været et varmt emne de seneste år, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine for to år siden, hvor det blev klart for de fleste, at udefrakommende forhold havde stor betydning for de europæiske energipriser.
Europa har siden gjort meget for at øge robustheden over for eksterne chok, og energipriserne er kommet tilbage til mere normale niveauer. Dermed er diskussionen om energipriser tilsyneladende aftaget for nu. Men spørgsmålet om energipriser lurer stadig i baghovedet på mange, der beskæftiger sig med den grønne omstilling, da omstillingen har en betydning for energipriserne. Sammenhængen er dog kompleks.
Energipriser og inflation
Energipriserne påvirker både inflationen direkte og indirekte i form af stigende eller faldende produktionsomkostninger. Historisk har der på den lange bane været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i energipriserne, herunder strømpriserne, og udviklingen i den samlede inflation. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet for øvrige varer. Fx er prisen på computere faldet markant sammenlignet med den generelle prisudvikling.
Gratis sol og vind
Med den stigende elektrificering af samfundet, herunder overgangen til elbiler, vil strøm udgøre en stadig større andel af de fleste forbrugeres energiforbrug. Strømpriserne påvirkes af mange faktorer på kort, mellemlangt og langt sigt. Man hører ofte, at den grønne omstilling på den lange bane alt andet lige vil sætte et nedadgående pres på strømpriserne, da grønne energikilder har marginale omkostninger tæt på nul, eftersom solen og vinden er gratis. Hvis man ser på data for EU, er strømpriserne da også typisk lavere i lande med en stor andel vedvarende energi.
Men der er samtidig øgede systemomkostninger ved grønne energisystemer, bl.a. fordi strømmen ofte skal transporteres over længere afstande, og fordi der er behov for øget backup-kapacitet. Disse omkostninger betales typisk af forbrugerne via elregningen, og når disse udgifter medregnes, ser billedet anderledes ud. Hertil kommer eventuelle subsidier til grøn energi. Der findes således forskning inden for energiområdet, som peger på, at forbrugernes elregning gennemsnitligt set er højere i lande, der har en højere andel vedvarende energi.
Risiko for investorer
Investorer inden for grøn energi skal have sig disse dynamikker for øje. I takt med at subsidier til grønne energiprojekter udfases, skal projekterne i stigende grad klare sig på markedsvilkår. Hvis ovennævnte dynamikker fortsætter, kan lavere strømpriser medføre lavere indtægter for projekterne, uden at det nødvendigvis fører til en tilsvarende lavere elregning hos forbrugerne.
Der er dog en vis grad af selvregulering i markedet, da faldende strømpriser alt andet lige vil gøre det mindre attraktivt at udbygge den vedvarende kapacitet, indtil prisen på den grønne teknologi er faldet tilsvarende. Da energiprojekter ofte finansieres over en 20-årig periode, og da den teknologiske udvikling gør vindmøller og solceller billigere og billigere, er det sandsynligt, at man i fremtiden vil kunne opføre grønne energiprojekter, som er rentable ved mærkbart lavere strømpriser end de projekter, der opføres i dag. Dermed er der for investorerne en risiko for, at fremtidige projekter kan ’kannibalisere’ profitten for eksisterende projekter.
Selv om den grønne omstilling generelt sætter et nedadgående pres på strømpriserne, er der elementer i omstillingen, der kan gøre det modsatte. Der vil i fremtiden fortsat være behov for at kunne ’rampe’ op for øvrige energiformer, når den grønne energiproduktion er lav, og efterspørgslen er høj. Denne opgave varetages i dag bl.a. af gas, men vil i fremtiden skulle erstattes af CO2-neutrale produktionsformer med højere marginale omkostninger som fx hydrogen eller gas med carbon capture. Det understreger, at udviklingen i energipriser er en kompleks størrelse. Derfor kan man heller ikke udelukke, at diskussionen om dem blusser op igen i fremtiden.