Den 7. december er der valg i Ghana. Det altoverskyggende tema er landets skrantede økonomi oven på statsfallitten i 2022.
Af Lavanyan Thedchanamoorthy, Senioranalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Fra det 15. århundrede valfartede europæiske handlende for at tage del i guldfeberen i det nuværende Ghana. Området blev hurtigt kendt som Guldkysten, der sidenhen dog blev mest berygtet for at agere højborg for den transatlantiske slavehandel. Guld er stadig Ghanas største indtægtskilde, men den store forekomst af det populære ædelmetal har ikke været nok til at afskærme landet fra regelmæssige økonomiske nedture – det i sådan en grad, at Ghana i 22 år ud af de seneste 37 år har haft brug for at være under opsyn af IMF.
Vælgerapati mod den siddende regering
Den 7. december er der præsident- og parlamentsvalg i Ghana. Og for befolkningen står den økonomiske situation øverst på dagsordenen. Kort efter statsfallitten i slutningen af 2022 nåede inflationen op over 50 pct. og var med til at sende næsten 850.000 ghanesere i fattigdom ifølge Verdensbanken.
Siddende Præsident Nana Akufo-Addo kan ikke længere stille op, og derfor vil hans vicepræsident, Mahamudu Bawumia, være at finde på stemmesedlerne for NPP. Selvom han karakteriseres som en stærk og ung teknokrat, er han stadig en del af styret, der satte økonomien over styr, og det har skabt enorm vælgerapati,
I lande som Zambia, Sri Lanka og Argentina er uprøvede partier stormet til magten i kølvandet på økonomiske derouter, men i Ghanas tilfælde virker det ikke til at blive tilfældet. Siden introduktionen af flertalsdemokrati i 1992, har det politiske landskab været domineret af det regerende centrum-højre New Patriotic Party (NPP) og centrum-venstre National Democratic Congress (NDC), der begge på skift har regeret landet.
Siddende Præsident Nana Akufo-Addo kan ikke længere stille op, og derfor vil hans vicepræsident, Mahamudu Bawumia, være at finde på stemmesedlerne for NPP. Selvom han karakteriseres som en stærk og ung teknokrat, er han stadig en del af styret, der satte økonomien over styr, og det har skabt enorm vælgerapati. NDC’s kandidat, 65-årige John Mahama, var præsident fra 2012 til 2017. Den nuværende økonomiske tilstand har rod i mange af Mahamas økonomiske politikker, men statsfallitten landede dog ikke på hans bord. Han kan derfor kapitalisere på befolkningens utilfredshed med den siddende regering og portrættere sig som et ”frisk pust”. Han har ytret ønske om en genforhandling af dele af det igangværende IMF-hjælpeprogram – bl.a. kravet om at øge skatteindtægterne – hvilket lyder godt i en valgkampagne, men kan bringe IMF’s engagement i fare.
Hyppige IMF-opsyn
Siden uafhængigheden i 1957 har Ghana haft brug for hyppig hjælp fra IMF for at overkomme makroøkonomiske ubalancer. Det igangværende hjælpeprogram er den 17. af slagsen, hvorfor man fristes til at sige, at landet har tradition for dårlig makroøkonomisk forvaltning.
Den nuværende økonomiske nedtur i Ghana har været længe undervejs og skyldes grundlæggende, at landet har levet over evne. Hen over det forrige årti oplevede Ghana, primært under John Mahamas styre, en imponerende gennemsnitlig årlig vækstrate på godt 7 pct. – et højt tal, der dog dækkede over, at udviklingen skete på bekostning af en stærkt ophobende gæld.
International kapital uden betingelser
I starten af det nye årtusind søsatte FN’s Udviklingsprogram et initiativ, så flere udviklingslande kunne tilgå de internationale kapitalmarkeder for at udvikle deres økonomier. Med økonomisk gennemsigtighed som et krav fra internationale investorer blev landenes kreditværdighed vurderet. Ghana blev kvitteret med en B+ rating, og dermed fik landet adgang til en helt ny form for finansieringskilde. Mens lån fra internationale finansielle institutioner ofte kommer med betingelser ift. hvordan pengene skal bruges, var der frit slag med den nye type af finansiering.
Ghana udstedte sin første dollar-obligation i 2007 med en pålydende værdi på $750 mio. og op gennem 10’erne og starten af 20’erne blev internationale obligationer så stor en finansieringskilde, at den nåede op på en værdi af $13 mia. Pengene blev bl.a. brugt på store infrastrukturprojekter og til at refinansiere eksisterende gæld. Men væksten fulgte ikke med over årene. Pandemien raserede de offentlige finanser, og da de internationale renter efterfølgende skød i vejret, blev Ghana afskåret fra de internationale kapitalmarkeder og statsfallitten var en realitet.
Trods den nuværende økonomiske forfatning er Ghana stadig et land, danske virksomheder bør have rettet blikket imod. Der skal stadig investeres massivt i infrastrukturen,
Mere af det samme
Ifølge de fleste meningsmålinger står Mahama til at vinde valget d. 7. december, og at NDC får flertal i det pt. ligelig delte parlament. Selvom han under valgkampen har præsenteret interessante tiltag som en ”24-timer økonomi”, der har til formål at komme den høje ungdomsledighed til livs, er der også andre elementer i valgprogrammet, der taler for, at Ghana på sigt atter kan komme under IMF-opsyn.
Trods den nuværende økonomiske forfatning er Ghana stadig et land, danske virksomheder bør have rettet blikket imod. Der skal stadig investeres massivt i infrastrukturen. Landet plages fx af kroniske strømafbrydelser, der tilmed har fået sit eget navn – dumsor, der kan oversættes til ”tænd og sluk”. Begge kandidater har i valgkampagnen adresseret de samfundsøkonomiske omkostninger ved dumsor, og at det bl.a. skal løses ved øgede investeringer i vedvarende energi.
Den danske eksport til Ghana udgjorde DKK 257 mio. i 2023. Landet har historisk ligget i top-10 blandt de største eksportmarkeder i Afrika.
