DA
24. januar 2024

Monta lander 600 mio. kr. i ny investeringsrunde: Skal udbygge den globale ladeinfrastruktur

image Foto: "Alt fra elnettet og ladestander-producenter til virksomheder og elbilister får gavn af vores platform, da det strømliner ladeoplevelsen og skaber et økosystem, der gør opladning enkelt. Det gør os unikke,” fortæller Casper Rasmussen, der er cofounder og CEO i Monta.
Monta lukker en serie B-runde på 600 mio. kr. , som skal bruges til at fordoble antallet af medarbejdere, fortsat investering i produktet og udvidelse af virksomhedens globale partnernetværk for at fremme den grønne omstilling.

Den danske ladeplatform Monta har lukket en ny investeringsrunde med hjælp fra tidligere investorer Energize Capital, Headline, byFounders, AENU og Creandum. Nye investorer inkluderer GreenPoint Partners, Quantum Light og Danmark Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

På kun tre år har virksomheden rejst 975 mio. kr. og er gået fra at være én startup blandt mange til at være markedets førende ladeplatform, der strømliner ladeinfrastrukturen for operatører, virksomheder og elbilister. 

“Elbiler, ladestandere og hele infrastrukturen spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling. Montas platform er bygget til at understøtte denne omstilling på et globalt plan ved at skabe værdi for hele værdikæden. Alt fra elnettet og ladestander-producenter til virksomheder og elbilister får gavn af vores platform, da det strømliner ladeoplevelsen og skaber et økosystem, der gør opladning enkelt. Det gør os unikke i et marked med flere mindre platforme,” fortæller Casper Rasmussen, der er cofounder og CEO i Monta. 

Han fortsætter: "Med en million månedlige opladningssessioner og 130.000 ladestandere på vores platform, er vores vækst et bevis på, at markedet nærmer sig et vendepunkt, og vi er begejstrede for støtten fra alle vores investorer, som hjælper os med at fremme den grønne omstilling i vores samfund.” 

Monta øgede i 2023 sin årlige omsætning med 600 pct., åbnede to nye kontorer i Barcelona og Paris samt fordoblede medarbejderantallet, der i dag er på 220 medarbejdere i ni lande. Montas vækst kommer i kølvandet på succesfulde partnerskaber med etablerede virksomheder som Norlys, Siemens, Uno-X, der benytter Montas platform til at håndtere deres ladestandere samt flåde-, hjemme- og udeopladningsbehov.

Med Montas forretningsmodel, der understøtter hele værdikæden, er der endelig en løsning, som er skalerbar. Monta har cementeret sin position som den førende platform i branchen med sin eksplosive vækst
— Juan Muldoon, partner hos Energize Capital

 

Unik platform og skalerbar forretningsmodel trækker opmærksomhed

Monta vil bruge sin kapitalindsprøjtning på at fokusere på sin succesfulde økosystem-strategi ved at investere i produkt R&D, udvide sit partnernetværk i alle markeder samt arbejde tæt sammen med industrien for at skabe en bæredygtig ladeinfrastruktur, der giver operatører og elbilister mere kontrol over deres energiforbrug. Montas store partnernetværk vil fortsætte med at spille en afgørende rolle i at accelerere den grønne transformation i samfundet. Monta planlægger at fordoble medarbejderantallet til over 400 personer, som skal sidde på tværs af Europa samt i USA.

“Det globale marked for ladestandere fortsætter med at vækste med imponerende hastighed. Markedet oplever over 40 pct. årlig vækst, og det kræver en moderne løsning til at håndtere øget kompleksitet mellem elbiler og ladeinfrastrukturen. Med Montas forretningsmodel, der understøtter hele værdikæden, er der endelig en løsning, som er skalerbar. Monta har cementeret sin position som den førende platform i branchen med sin eksplosive vækst, og vores tal viser, at Monta er den hurtigst voksende platform i sin sektor. Vi er meget tilfredse med at øge vores engagement hos Monta,” fortæller Juan Muldoon, partner hos Energize Capital og bestyrelsesmedlem hos Monta.

 

Monta er på en imponerende vækstrejse, hvor forretningen på rekordtid er skaleret både nationalt og internationalt. Vi er overbeviste om, at de vil revolutionere EV-markedet globalt
— Sara Sande, Partner og Head of Green Transition, EIFO

 

EIFO vil sikre at danske vækst-virksomheder bliver i Danmark

Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, er gået med i serie B-runden som co-investor med Green Point Partners for at sikre, at Monta bevarer sin relation til Danmark og at det danske økosystem får gavn af den teknologiske knowhow i et af verdens førende EV-hotspots. 

”Norden og USA er de førende EV-markeder og med en meget velfungerende platform og en meget skalerbar forretningsmodel tiltrækker Monta sig derfor opmærksomhed – også fra amerikanske investorer. Monta er nu på et stadie, hvor en dansk vækstvirksomhed typisk ville flytte til udlandet, fordi vi ikke har tilstrækkelig med finansieringsmuligheder til det segment. Det vil vi i EIFO ændre på og læner os derfor mere ind i virksomhedens finansieringsrejse,” forklarer Sara Sande, der er Partner og Head of Green Transition Team i EIFO.

Hun træder ind i Montas bestyrelse, som repræsentant for både EIFO og Green Point Partners.

”Monta er på en imponerende vækstrejse, hvor forretningen på rekordtid er skaleret både nationalt og internationalt. Vi er overbeviste om, at de vil revolutionere EV-markedet globalt og accelerere elektrificeringen verden over. Den udvikling vil vi gerne understøtte og derfor ser vi frem til at være en del af Montas fremtidige vækstrejse,” siger Sara Sande. 

Om Monta

Monta er en københavnsk virksomhed, der har udviklet en ladeplatform, der forbinder hele værdikæden og gør opladning af elbiler let og overskuelig.

Virksomheden er etableret i 2020 af Casper Rasmussen og Anders Pedersen. Hidtidige investorer er Energize Capital, Headline, byFounders, AENU og Creandum. Nye investorer inkluderer GreenPoint Partners, Quantum Light og Danmark Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

Virksomheden har siden begyndelsen rejst 975 mio. kr.

Læs mere på www.monta.com