DA
17. januar 2025

EIFO udsteder facilitet på knap 3,5 mia. kr. til ENGIE Group

EIFO har netop lukket en kreditfacilitet med franske ENGIE Group til brug for Vestas vindmøller verden over.

EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond), har indgået en lånefacilitetsaftale på knap 3,5 mia. kr., arrangeret af Société Générale og Citibank for det franske forsyningsselskab ENGIE S.A. Aftalen har til formål at finansiere flere onshore projekter verden over som involvere Vestas Wind Systems A/S vindmøller.
Transaktionen er den første kreditfacilitet udstedt i EIFO-regi til det franske forsyningsmarked og den første ECA-dækkede kreditfacilitet inden for OECD-ordningen for ENGIE S.A., som er moderselskabet for ENGIE Group.

Styrkelse af grøn omstilling

"Vi har arbejdet målrettet på at etablere et samarbejde med ENGIE, hvilket nu er lykkedes. Vi er glade for at have afsluttet aftalen, da den markerer endnu en milepæl for EIFO, ikke kun på nye markeder, men også som en facilitet, der repræsenterer en betydelig styrkelse af dansk eksport og den globale grønne omstilling," siger CCO i EIFO, Peter Boeskov.

ENGIE S.A. er en global leder inden for lavemissionsenergi og tjenester. Med et stærkt engagement i at fremskynde den globale grønne omstilling gør ENGIE's ekspertise og fremsynede tilgang dem til en naturlig partner for EIFO.

Relationer i Danmark

”Vi er meget glade for at diversificere vores finansieringskilder yderligere med vores første kreditfacilitet, der involverer et OECD-eksportkreditagentur. Denne aftale styrker vores relationer med leverandører og institutioner fra Danmark, som er kendte for deres engagement indenfor den grønne omstilling,” siger Pierre-François Riolacci, Chief Financial Officer i ENGIE Group/SA.

Fra og med 2023 har ENGIE Group en samlet installeret kapacitet på 41,4 GW fra vedvarende energi. Faciliteten forventes at medfinansiere en samlet kapacitet på mere end 1 GW på tværs af alle projekter.
Faciliteten bringer en ny finansierings diversitet til ENGIE takket være en høj ekspertise af de globale koordinatorer Societe Generale og Citibank.

Om ENGIE Group

ENGIE er en global aktør inden for lavemissionsenergi. Med sine 97.000 medarbejdere, kunder, partnere og stakeholders, stræber koncernen sig efter at fremskynde den globale grønne omstilling. Inspireret af deres formålserklæring ønsker ENGIE at forene deres økonomiske præstationer med en positiv indvirkning på mennesker og planeten, samt bygge på deres kerneforretninger (gas, vedvarende energi og tilhørende tjenester) for at tilbyde konkurrencedygtige løsninger til deres kunder.

Omsætning i 2023: EUR 82,6milliarder. Koncernen er noteret på børsen i Paris og Bruxelles (ENGI) og er repræsenteret i de vigtigste finansielle indekser (CAC 40, Euronext 100, FTSE Euro 100, MSCI Europe) og ikke-finansielle indekser (DJSI World, Euronext Video Eiris – Europe 120 / France 20, MSCI EMU ESG screened, MSCI EUROPE ESG Universal Select, Stoxx Europe 600 ESG-X).