SaaS-backup- og datarecovery-virksomheden, Keepit, har sikret sig en finansieringspakke på 273 mio. kr., der giver virksomheden ny kapital til at skalering, udvikling og international ekspansion.
Verdens førende udbyder af sikker SaaS-backup, danske Keepit, har indgået aftale om en finansieringspakke på 273 mio. kr. med Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og HSBC Innovation Banking.
Med aftalen får Keepit, der i dag råder over den eneste selvstændige cloudløsning i verden til backup og gendannelse af SaaS-data, kapital til at investere yderligere i udbygningen af virksomhedens platform, organisation og internationale vækst.
De 273 mio. kr. følger efter en Serie A-finansieringsrunde på 205 mio. kr. i 2020 og en samlet gældfinansiering på 150 mio. kr. i 2022 fra Silicon Valley Bank UK, nu HSBC Innovation Banking, og Vækstfonden, nu EIFO.
Momentum i international ekspansion skal udbygges
”Vi skal bruge kapital til at udbygge momentum i vores ekspansionsstrategi. Den nye finansiering frigør kapital til yderligere investeringer i international ekspansion, ansættelser, forretningsdrift og produktudvikling, mens vi fortsætter med at skalere og udbygge vores markedsledende platform inden for SaaS-databeskyttelse,” siger Morten Felsvang, CEO og co-founder i Keepit.
Han fortsætter: ”Samarbejdet med EIFO og HSBC Innovation Banking rækker ind i fremtiden og styrker ikke kun vores kapitalstruktur, men også vores moral. Aftalen udtrykker en stor tillid til vores forretning og potentiale. Med den i ryggen kan vi nu træde vækstpedalen helt i bund.”
Keepit har løsningen på en stor sikkerhedstrussel
“Cybersikkerhed er ifølge World Economic Forum blandt de 10 største trusler i verden nu og i de næste mange år. Keepit leverer en løsning på, hvordan virksomheder verden over kan adressere problemet og sikre deres data, både når det gælder backup og gendannelse," siger Anders Christian Andersen, Senior Director i SMV Digitale Platforme i EIFO.
"Vi har været en del af Keepits finansielle rejse siden 2019, og vi ser et stort potentiale for yderligere vækst. Med den her aftale understreger vi, at vi har stor tillid til, at virksomhedens potentiale kan udfoldes yderligere,” fortsætter han.
Jean-Laurent Pelissier, Managing Director og Head of Enterprise Software hos HSBC Innovation Banking UK er glad for at kunne bidrage til Keepits fortsatte vækstrejse:
”Vi er glade for med denne facilitet at kunne fortsætte relationen til Keepit og bidrage til, at virksomheden kan udvide sin tilstedeværelse på nye markeder, udvide sit team og innovere på tværs af sit produktudbud. Vores smidighed, ekspertise, og internationale netværk hjælper virksomheder som Keepit med at skalere og åbne op for en verden af muligheder, mens de forandrer vores verden. Jeg ser denne aftale, som en spændende milepæl i vores partnerskab med Keepit og EIFO, og vi er stolte af at være en del af dette næste skridt i virksomhedens rejse.”
Om Keepit
Keepit yder next-level SaaS-databeskyttelse for virksomheder med data lagret i en cloudløsning. Keepit er verdens eneste udbyder-neutrale og selvstændige cloudløsning, der er dedikeret til SaaS-databeskyttelse og er baseret på en blockchain-verificeret løsning.
Keepit sikrer adgang til og beskytter data i de mest brugte business applikationer som Microsoft 365, Microsoft Azure AD, Google Workspace, og Salesforce. Med hovedkvarter i København og afdelinger og datacentre flere steder i verden, administrerer Keepit datasikkerheden for tusindvis af virksomheder på verdensplan.
For mere information besøg keepit.com eller følg Keepit på LinkedIn.
Om HSBC Innovation Banking
HSBC Innovation Banking er en engelsk underafdeling af HSBC Group, der med henblik på at styrke væksten yder kommercielle banktjenester, ekspertise og indsigter til virksomheder indenfor teknologi-, lifescience- og healthcareindustrierne samt til private equity- og venturemarkedet.
HSBC Innovation Banking driver ikke bankforretning i Danmark.
Læs mere på hsbcinnovationbanking.com