Begrebet deglobalisering fylder meget i avisoverskrifter og på bogtitler for at beskrive, hvad der sker i den globale økonomi. Men hvad betyder det egentlig, og er det virkelig det, vi oplever? Især for små lande som Danmark, hvor im- og eksport fylder meget, ville deglobalisering være et problem.
Af Holger Sandte, chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Der mangler en entydig definition på, hvad deglobalisering præcist er, men grundlæggende er det en hypotese om, at de fleste lande bliver gradvist mindre forbundet med hinanden gennem samhandel med varer og tjenester, kapitalstrømme, migration og deling af teknologi. Denne liste viser, at vi taler om et komplekst fænomen, som ikke er nemt at måle. Det følgende handler primært om samhandel.
En lille økonomi som den danske er dybt afhængig af import af både råvarer, mellemvarer og forbrugervarer, og samtidigt er omkring en fjerdedel af alle arbejdspladser knyttet til eksport. Derfor ville markant mindre samhandel være en stor udfordring.
Nøglevidnet i debatten er den såkaldte globale handelsintensitet, dvs. eks- og import in forhold til BNP på verdensplan. Denne indikator nåede et højdepunkt i 2008 på ca. 60 pct. og har siden da været moderat faldende. Det er for nemt at knytte det til finanskrisen og konkludere at, der åbenbart er sket noget globalt, der gør, at de fleste lande handler mindre sammen per enhed BNP. Sagen er, at det globale gennemsnit er præget af sværvægterne USA og Kina, og det giver et falsk indtryk af, at de fleste lande handler mindre med hinanden.
USA og Kina er blevet mere selvforsynende
Hvis man forestiller sig værdiskabelsen som en trappe, så er Kina steget op ad den og producerer nu selv mange af de mellemvarer og slutprodukter, som tidligere er blevet importeret. Kina nåede ”Peak Globalisation” allerede i 2006. Samtidig har det såkaldte fracking bragt USA tættere på energiuafhængighed. USA’s handelsintensitet er faldet siden 2012, og siden 2017 har landet været nettoeksportør af gas.
Begge lande, som sammen udgør 43 pct. af verdensøkonomien, er blevet mere selvforsynende. International handel fylder derfor mindre for dem, modsat mange andre lande og regioner. Den globale handelsintensitet beregnet uden Kina og USA har været stort set uændret de seneste år, og for Danmark har den aldrig være højere end i 2021 (112 pct.).
Globaliseringen lider ingen nød i Danmark
Analyser fra Dansk Industri peger på, at danske virksomheder øger deres globale engagement trods krig og kriser. Der er langt flere virksomheder, der har planer om at sælge til flere markeder og at bruge flere udenlandske underleverandører, end der er virksomheder, der flytter produktion tilbage til eller tættere på Danmark.
Mange er dog blevet mere tilbageholdende med at investere i Kina (og selvfølgelig Rusland), og dette peger på en tendens, der måske er mere karakteristisk for den globale økonomi end generel deglobalisering: Vi oplever en gradvis fragmentering af samhandlen, hvor handelsrelationerne bliver tættere med nogle lande, men svagere med andre lande. Nogle kalder det friendshoring.
Geopolitikkens comeback fører til fragmentering
Samhandlen bliver i stigende grad drevet af geopolitiske hensyn, især under indtryk af stormagtskonkurrencen mellem USA og Kina. Det gælder på ingen måde for alle varer, men et godt eksempel er halvlederindustrien, hvor vigtige lande har indført eller overvejer at indføre eksportkontroller mod Kina og subsidier for at opbygge indenlandsk produktionskapacitet.
Et andet område er de råvarer, der indgår i batterier, f.eks. litium, kobolt og nikkel. For Vesten kan en afhængighed af Kina og allierede lande vise sig at være lige så problematisk som den tidligere afhængighed af russisk olie og gas.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond er en fælles indgang for danske vækst- og eksportvirksomheder til risikovillig, statslig finansiering. Fonden er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden. Læs mere på eifo.dk.