Det er ikke kun i Europa, der er kommet fornyet fokus på forsvarsinvesteringer med Ukrainekrigen som bagtæppe. Også store lande i Sydøstasien såsom Indonesien, Thailand, Malaysia og Filippinerne har fået øjnene op for betydningen af eget forsvar for at kunne afskrække aggression.
Af Peter Toft, deputy director, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
I Sydøstasien er Ukrainekrigen dog langt væk. Men Kina er til gengæld tæt på. Og Kinas hastige oprustning og demonstration af militære muskler vækker voksende bekymring i regionen. De sydøstasiatiske lande investerer derfor mere og mere i eget forvar. Det kan åbne nye eksportmarkeder for mindre eksportører af forsvarsløsninger herunder niche-løsninger fra Danmark.
Kinesisk militært pres øger usikkerheden i regionen
Selvom krigen i Europa er langt væk trækker den alligevel tråde til Sydøstasien. Ruslands invasion af Ukraine og voksende spændinger i Taiwan-strædet har demonstreret, at risikoen for væbnet konflikt ikke tilhører en fjern fortid eller er noget, der kun sker langt væk. Kinas opstigning som regional supermagt og landets hastige militære oprustning kan mærkes med voksende kinesisk pres på regionens lande. Det gælder både med økonomisk diplomati, politisk pres og militære magtdemonstrationer for at tilskynde accept af Kinas ønsker til den regionale sikkerhedspolitiske orden – ikke mindst når det gælder, hvem der kontrollerer det sydkinesiske hav.
Strategisk farvand
Det sydkinesiske hav ligger mellem Sydkina og de sydøstasiatiske lande med Taiwan i nord, Filippinerne i vest, den malaysiske halvø i øst og Indonesien-Malaysia mod syd. Farvandet er uhyre strategisk vigtigt for alle parter. Ca. 1/3 af al verdens søhandel sejles igennem farvandet. De omkringliggende landes energisikkerhed afhænger i høj grad af energiforsyninger med tankskibe fra bl.a. Mellemøsten og Australien. Havbunden har forekomster af olie og naturgas og er vigtige for fiskeriet. Det sydkinesiske hav er også hjemsted for Kinas voksende ubådsflådebase på Hainan-øen.
Kinas 9-punktslinje
Området præges også af stridigheder om maritime grænsedragninger. Kina har i årevis hævdet den såkaldte 9-punktslinje. Linjen udgår fra Kinas territorialkrav på en række små koral- og klipperev spredt rundt i farvandet, herunder Paraceløerne og Spratleyøerne midt i havområdet. Hermed vil størstedelen af det Sydkinesiske havområde kunne hævdes som kinesisk territorialfarvand og økonomisk eksklusivzone, som Kina, i strid med gængs opfattelse, hævder giver stater særlige rettigheder fx til eksklusion af andres landes patruljering. Men Kinas præferencer kolliderer med de øvrige Sydøstasiatiske landes interesser og ikke mindst med USA’s ambition om retten til fri navigation i farvandet, også for militære fartøjer.
Forsvarsbudgetter på vej op
De sydøstasiatiske lande har ikke været vant til at investere væsentligt i deres eget forsvar. Blandt ASEAN-landene er det primært Singapore, der spenderer på forsvar med knapt 3% af bruttonationalproduktet (BNP). De øvrige lande bruger generelt mindre end 2% af BNP med Indonesien som bundskraber (ca. 0,7%). Det svenske fredsforskningsinstitut, SIPRI har dog vist, at landene gradvist men sikkert øger deres forsvarsudgifter. Hvor regionens gennemsnitlige forsvarsbudgetter androg 1,6% af BNP i 2015, er andelen i dag omkring 2%. Især Indonesien har øgetsine forsvarsudgifter med ca. 20 mia. kroner om året i 2022 set i forhold til 2012.
Indkøb på listefødder
Landene træder dog varsomt i deres våbenindkøb. Rusland har været den foretrukne våbenleverandør i Sydøstasien med en markedsandel på 26% efterfulgt af USA. Men efter Ruslands invasion af Ukraine og vestlige sanktioner har flere lande i regionen distanceret sig fra den russiske våbenindustri. Indkøb i USA er også sensitivt, da det kan vække mishag i Kina. Det har til gengæld åbnet Sydøstasien for nye forsvarseksportører fx fra Vesteuropa og Sydkorea, som har modtaget flere nye ordrer i regionen. Og Danmark der har en meget beskeden markedsandel, har ligeledes potentiale til at øge eksporten af forsvarsløsninger til regionen fx inden for nicheteknologier på overvågningsområdet såsom radar-teknologi, satellitovervågning og kystbevogtning.
Denne analyse har også været bragt på Finans.dk.