EKF hjælper dansk eksport ved at gøre det muligt og attraktivt for kunder i udlandet at købe varer hos danske virksomheder. Det gør EKF ved at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.
Læs mere om EKF Danmarks Eksportkredit
Vækstfonden er statens finansieringsfond, der i partnerskab med banker og private investorer fra ind- og udland udvælger og udvikler de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Vækstfonden investerer direkte i opstartsvirksomheder og i private fonde, samt yder lån og kautioner til små og mellemstore virksomheder.
Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der medfinansierer investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund. Fonden yder lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt offentlige selskaber og institutioner, hvis formue er adskilt fra statens, regionernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked.