Den danske samhandel med Indien er steget markant i de seneste år, men på trods af flotte vækstrater er landets økonomi strukturelt udfordret og står ikke til at erstatte Kina som ”verdens værksted”.
Af Niels Husted Dall-Hansen, chefanalytiker i Danmarks Eksport - og Investeringsfond
Forholdet mellem Danmark og Indien har aldrig været bedre. Siden det ”Grønne Strategiske Partnerskab” blev etableret i 2020 på et (virtuelt, selvfølgelig), topmøde mellem statsminister Mette Frederiksen og premierminister Narendra Modi, har forretnings- og statsdelegationer med royalt stjernedrys fløjet frem og tilbage. Og den dansk-indiske samhandel har fulgt med.
Rekord i 2022
Den danske eksport til Indien slog rekord i 2022 ved at toppe 6 mia. kr., hvilket bringer Indien op på en plads som vores 25. største eksportmarked. Selv om det endnu blot udgør 0,7 pct. af den samlede eksport, giver de sidste to års årlige vækstrater omkring de 30 procent grobund for, at Indien kan erstatte Kina som det det næste store, danske eksporteventyr.
Hvorvidt de flotte vækstrater kan tilskrives det nyfundne partnerskab, er nok for tidligt at konkludere. En anden forklaring kunne være, at mange har fået øjnene op for Kina, som både en geopolitisk trussel, samt en potentiel sårbarhed i mange virksomheders forsyningskæder. Og en sidste mere jordnær forklaring kunne være, at vi blot ser en ”ketchupeffekt” efter mange år, hvor samhandlen med Indien har ligget stille, og endelig er kommet i gang efter, Indien har begravet stridsøksen i Niels Holck-sagen.
Enormt potentiale
Èn ting er sikkert, 2023 bliver endnu et rekordår. Med 1.419.656.000 indbyggere er Indien nu verdens mest folkerige nation, og verdens femte største økonomi vokser med seks til syv procent om året, hvilket er hurtigst blandt de store økonomier i verden. Fortsætter tempoet, vil Indien allerede i 2030 overgå Tyskland og Japan målt på BNP. Velstandsniveauet er dog blot 20 procent af Kinas, målt på BNP pr. indbygger, hvorfor Indien stadig er et lavindkomstland.
Reformimage har endnu ikke givet reformer
Hvis Indien også skal indhente sine konkurrenter på velstand, skal landets primære, strukturelle problem løses, for der investeres stadig for lidt.
Kina og de ”Sydasiatiske Tigres” vækstmirakler blev skabt ved at op mod 40 procent af BNP blev investeret i industriel kapacitet, der blev koblet med at billig arbejdskraft fra landbruget blev konverteret højproduktive fabriksarbejdere. Her kan Indien knap mobilisere 30 procent af BNP, samtidig med at massive, udenlandske investeringer udebliver.
Ikke mange resultater
Og på trods af premierminister Modis image som reformator, har hans snart ti år ved magten ikke givet nævneværdige resultater på den front, og reformprocessen ser ud til at være gået i stå. Frem mod parlamentsvalget i 2024 vil der ikke blive fremlagt dristige reformer, fokus er på at pudse Modis image af som en sikker hånd og en verdensmand igennem Indiens formandskab af G20.
Efter (gen-)valget forventer de fleste eksperter at økonomiske reformer igen kommer på bordet, men faktum er, at efter knap et årti ved magten har Modi ikke formået at gennemføre drastiske, politiske ændringer, og meget kunne tyde på, at appetitten hos vælgerne for smertefulde reformer ikke er til stede på nuværende tidspunkt.
På den korte bane vil økonomien og eksporten til Indien fortsat vokse stærkt, men det er en forbrugerdrevet vækst, hvis holdbarhed er lavere, end en mere investeringsdrevet produktivitetsforbedrende vækst.
Denne landeanalyse har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten samt på Finans.dk.
